Den unge skuespillerspire, Eve Harrington (Anne Baxter), charmerer sig ind på livet af sit idol, den aldrende Broadway-stjerne Margo Channing (Bette Davis, der baserede sin rolle på filmdivaen Talullah Bankhead), hvis nærmeste omgangskreds tæller playwright Lloyd Richards (Hugh Marlowe), hans kone Karen (Celeste Holm) og regissøren Bill Sampson (Gary Merrill), som Margo er forelsket i. Eve bliver snart Margos uundværlige hjælper og følgesvend, men bag den søde, elskelige facade gemmer sig en glubsk og usund appetit på egen berømmelse. Filmens fortællerstemme tilhører teaterkritikeren Addison DeWitt (den uovertrufne George Sanders, der vandt en Oscar for sin rolle), hvis iagttagelser af alle involverede parter konstant er lige på kornet.
En børnemorder hensætter en storby i skræk og rædsel. Politiet søger efter morderen med alle midler men forgæves. Heller ikke hyppige razziaer leder frem til ham. Til gengæld generer det de kriminelle bander så meget, at de beslutter sig for selv at finde frem til morderen. En blind tigger genkender morderens fløjten, et M bliver skrevet med kridt på hans jakke, og så går jagten ind...........Filmen var en af de første tonefilm og er en de mest betydningsfulde i tysk filmhistorie.
Jeanne d'Arcs Lidelse og Død er baseret på protokollerne fra den rettergang, som i 1431 førte til Jeanne d’Arcs domfældelse for kætteri og henrettelse på bålet. Den månedlange proces er i filmen trængt sammen til et langt kortere forløb. Jeanne står alene mod en hel skare af præster og munke, der med en byge af spørgsmål prøver at presse hende til at indrømme, at hendes visioner ikke er sendt af Gud; men selv under trussel om tortur står hun fast. Hun er for syg til, at dommerne tør pine hende, men ved at true hende med at blive brændt på bålet får de hende til at skrive under på, at hendes visioner var falske. Hun fortryder dog snart, og hun bliver brændt levende. På tilskuerne virker hendes død som et martyrium, og folkemængden rejser sig til oprør mod undertrykkerne.
Den tidligere bokser Terry Malloy kunne været blevet en mester, men nu knokler han for bossen Johnny Friendly på den gangsterstyrede havnefront. Terry begynder at blive plaget af dårlig samvittighed, da han forårsager en oprørsk arbejders død. Men det kræver Edie Doyles kærlighed, den døde arbejders søster, at få Terry til at indse, hvor dybt han er faldet.
Ann er prinsesse og keder sig bravt. På en rejse til Rom pjækker hun fra sine officielle pligter og tager ud for at opleve byen incognito. Hun møder journalisten Joe, der får færten af en god historie, og derfor lader som han ikke genkender hende. Joe tilbyder at vise hende den evige stad og bliver i processen forelsket til op over begge ører i den dejlige prinsese.
De tre amerikanske soldater Fred, Homer og Al vender hjem efter mange års krig. De står over for en række vanskeligheder ved at tilpasse sig samfundet og leve et almindeligt liv. Fred tjente som kaptajn i flyvevåbnet og er plaget af mareridt, og hans kone har mistet interessen, Homer var i flåden, hvor han mistede begge hænder, da hans hangarskib sank, og han frygter at ingen forstår hvad han går igennem, og Al var en sergent i infanteriet og kæmpede i Stillehavet, og må se i øjnene at livet er gået videre for hans kone og børn.
Panserkrydseren Potemkin skildrer mytteriet i Sortehavsflåden i 1905 og den efterfølgende folkelige opstand mod zarstyret. Filmen var oprindeligt et bestillingsarbejde - et stykke sovjetisk propaganda, der skulle markere revolutionens spæde begyndelse og endelige sejr tyve år senere. Da matroserne på panserkrydseren Potemkin får leveret råddent, maddikebefængt kød til deres suppe, begynder oprøret mod de tyranniske officerer, og det lykkes matroserne at få kontrol over skibet. Matrosen Vakulinchuk, som har stået i spidsen for mytteriet, bliver skudt af en officer under oprøret, og skibets besætning tager hans lig med ind til havnebyen Odessa, hvor han bliver lagt lit de parade. Rygterne om mytteriet spredes hurtigt. Folk strømmer til for at vise sympati med oprørerne og samles på Odessatrappen.
Lærerinden Blanche DuBois må forlade sin hjemby efter rygter om, at hun har forført en 17-årige elev. Hun rejser til New Orleans og opsøger sin gravide søster Stella og hendes mand Stanley. Men den forfinede Blache og hendes usofistikerede svoger kan slet ikke finde ud af det med hinanden, og samtidig er Blanches fortid ved at indhente hende.
Antonio 'Tony' Camonte starter fra bunden og arbejder sig op gennem gangsterverdenen. Til at starte med er han blot håndlanger for gangsterbossen Johnny Lovo, men så går Tony efter Johnnys kæreste og sidenhen også hans job. Snart har Tony alt, hvad han kunne ønske sig, men korthuset begynder at falde sammen, da hans højre hånd, Guino, indleder en affære med Tonys søster.
I '4.50 fra Paddington' overværer Miss Marple et mord gennem vinduet af et forbipasserende tog. Da politiet affærdiger hende som en halvskør ældre dame, der vist læser for mange krimiromaner i sin fritid, beslutter hun ufortrødent at tage sagen i egen hånd. Som en sand blodhund sporer hun hurtigt blodsporet til et palæ nær togskinnerne. Under dække som den nye stuepige infiltrerer Miss Marple listigt det store palæ med de mange hemmeligheder.
Om en ung mand, der uimodståeligt drages mod lommetyvens virke. Han er fatalist, og accepterer sin skæbne, da han arresteres af politiet. Siden oplever han med ét nådens lys, da det går op for ham, at en ung pige elsker ham betingelsesløst.
Miss Marple mener ikke, at den rige Mr. Enderby døde af et hjerteslag. Fire arvinger har motiv til at skaffe Enderby af vejen, og Miss Marple bruger sine egne metoder for at bevise sin teori om mord.
Miss Marple får elevplads i det omrejsende teater Gosgood Players for at opklare det mystiske mord på skuespillerinden McGinty.
Der foregår noget fordægtigt ombord på HMS Battledore, et skib, som har til formål at give unge kriminelle en ny chance i livet. Da Miss Marple ankommer for at foretage en undersøgelse, finder hun ud af, at nogen er mere optaget af at gøre de unge forbrydere til bedre tyve end til bedre borgere. Dette er den sidste af fire film om Agatha Christies skarpsindige Miss Marple med Margaret Rutherford i hovedrollen.