Ray Liotta spiller Henry Hill, en ung fyr på den forkerte side af loven. Henry bliver venner med gangsterne Tommy DeVito og Jimmy Conway. Tingene udvikler sig hurtigt, og de tre venner begår snart store forbrydelser.
I løbet af én nat rammes hele jordens befolkning af en uforklarlig og dødelig virus – men ingen dør helt! Levende døde, drevet af en umættelig sult efter friskt kød, jagter nu de få tilbageblevne. En lille gruppe overlevende søger tilflugt i et af det 20’ende århundredes fæstninger - et forladt indkøbscenter. En stadigt voksende hær af zombier kæmper utrætteligt for at komme ind i centret, og de overlevende må nu både kæmpe mod zombierne, hinanden og deres egen frygt i håb om at forblive i live, eller vigtigere endnu, at forblive mennesker!
Seks totalt fremmede mennesker bliver vækket fra deres daglige liv og finder sig fanget i et surrealistisk fængsel, en tilsyneladende endeløs labyrint af aflåste ternings formede værelser udstyret med dræbende fælder. En betjent, en professionel tyv, en matematikstuderende, en psykolog og en autistisk voksen. Udvalget synes tilfældigt, næsten perverst. Ingen af dem ved hvorfor og hvordan de endte i fængslet, men det viser sig, at de alle har en bestemt evne, der kan bidrage til deres flugt.
En hyperintelligent professor ønsker at hævne mordet på sin elskede og udtænker en vanvittig plan: Han køber en ung stofmisbruger og træner hende til at blive den ultimative snigmorder, hvorefter han indopererer våbendele i hendes krop, som hun på det rette tidspunkt må grave frem og samle for at dræbe sit mål. Gun Woman er en over-the-top action-splatter film, der går hele vejen! Er man til nøgne japanske kvinder indsmurt i blod, vilde shootouts og voldsorgier går man ikke galt i byen.
En ung kvinde søger svar på sin vens mystiske forsvinden. Efterforskningen fører hende til en by, der er kendt for sine Bigfoot-observationer. Snart bliver også hun et jaget bytte og tvinges på flugt fra en ondskab, som er stærkere end noget, hun nogensinde kunne forestille sig.