Et par hunde, der er blevet indfanget for at blive brugt til eksperimenter, stikker af. De jages ivrigt, men undslipper.

Efter at hundeinfluenza bryder ud i den japanske by Megasaki, bestemmer byens borgmester, at alle hunde skal sendes til en øde skraldeø og leve der, afskåret fra omverdenen. Dette inkluderer borgmesterens nevø Ataris hund. Fast besluttet for at genfinde sit kæledyr drager Atari til skraldeøen, hvor en flok hunde indvilger i at hjælpe ham med søgningen.

I eventyrlandet hvor Grinchen og hvemmerne bor glæder man sig til den store julefest. Grinchen bryder sig ikke om julen, og han vil prøve at stoppe den.

Fåret Frode keder sig lidt på bondegården, så han pønser på at tage en fridag. Desværre resulterer hans plan i, at en løbsk campingvogn fører bondemanden langt, langt ind i den store by. Efter et slag i hovedet har bonden også mistet hukommelsen, så Frode har ikke andet valg end at vove sig væk fra gården og ind til byen for at redde bondemanden hjem igen.

I Kvik På Eventyr i London følger vi hvalpen Kvik, som ikke har det godt med bare at være en lille plettet hvalp blandt alle de andre. Han drømmer om at være noget særligt, præcis som hans store idol, den umådeligt populære tv-hund Tordenbrag. Da Kvik ved en fejltagelse bliver væk fra sin familie, havner han midt i en tv-optagelse med sin helt Tordenbrag. Pludselig er lille Kvik blevet idolets medhjælper i et svimlende og actionfyldt eventyr – i det virkelige liv! Imens lægger skurken Cruella en ond plan.

Elliot forelsker sig håbløst i Giselle, men deres bryllupsplaner bliver ødelagt, da hr.Weenie bliver kidnappet af en gruppe forkælede kæledyr, som er fast besluttet på at returnere ham til hans ejere. Boog, Elliot, McSquizzy, Buddy og de andre dyr fra skoven iværksætter en storstilet redningsaktion for at befri deres gravhundeven, og det varer ikke længe, før de trænger ind på fjendens territorium - kæledyrenes verden. Kæledyrene er anført af pudlen Fifi, og de har ikke i sinde at slippe hr.Weenie uden kamp. Men kan en puddel mon klare en grizzlybjørn på godt 400 kg? Bliver Elliot og Giselle nogensinde gift?

Mød Garfield, som du aldrig har set ham før i denne spritnye, cgi-animerede spillefilm. Følg med det buttede badedyr af en tamkat, da Garfield en dag tager det eventyrlige spring fra avisernes trygge tegneseriesider til den virkelige verden på den anden side af tryksværten. Det går hurtigt op for Garfield, at dovne pelsdyr i den virkelige verden har det noget sværere end forkælede tegneseriekatte. Inden han når at råbe Futte, er han forfulgt af bodybuildende bulldogs, og der er ingen, der kommer med lasagne til ham eller skifter hans kattegrus. Men med lidt hjælp fra nye venner i den virkelige verden - og at par fra hans gamle - lærer Garfields vilde eventyr ham, at lykken ikke nødvendigvis findes det ene eller det andet sted, men lige der, hvor ens sande venner er…