Ramon har været sengeliggende i næsten tredive år i plejen af sin familie. Hans eneste vindue mod verden er det i hans værelse ved siden af havet, hvor han rejste så meget, og hvor han led ulykken, der afbrød hans ungdom. Siden da er hans eneste ønske at afslutte sit liv med værdighed. To kvinders ankomst vil ændre hans verden: Julia, den advokat, der ønsker at støtte hans kamp, og Rosa, en nabo i byen, der vil prøve at overbevise ham om, at livet er værd at leve. Ramons lysende personlighed ender med at fange begge to, som bliver nødt til at stille spørgsmål som aldrig før de principper, der styrer deres liv. Han ved, at kun den, der virkelig elsker ham, er den, der hjælper ham med at tage den sidste rejse.

En politiefterforsker forelsker sig i kvinden, hvis mord han efterforsker.

Teaterdirektøren Caden Cotard samler et hold for at gennemføre et nyt teaterstykke i en lagerbygning i New York. Imidlertid bliver skuespillere og ikke mindst instruktøren opslugt af livet på scenen, og som årene går, bliver stykket mere og mere en del af virkeligheden, alt imens livet udenfor de skrå brædder ufortrødent går videre.

I 1961 overførtes Leonard Bernsteins geniale musical fra Broadways scener til filmens magiske univers, hvilket - overraskende nok – gav den endnu et løft, der bragte den helt op i filmhistoriens øverste luftlag. West Side Story blev nomineret til 11 Oscars i 1962, af hvilke den vandt de 10, bl.a. Bedste Film! Historien er en klassisk Shakespearsk Romeo & Julie tragedie: Den yndige, uskyldige puertoricanske Maria, der er søster til en barsk bandeleder i New Yorks underverden, forelsker sig i Tony, der er modvilligt medlem af en rivaliserende bande amerikanske drenge. Deres kærlighed er stærk, ren – og bliver relativt kort – for deres respektive familier er ude af stand til at acceptere kærlighed på tværs af egne rækker. Filmen drives af en formidabel intensitet, der både kan tilskrives den medrivende musik, men også den ekvilibristiske koreografi, der fuldender den allerede betagende oplevelse.

Indretningsarkitekten Jan og komponist-playboyen Brad har aldrig mødt hinanden - men Jan hader alligevel Brad af et godt hjerte. For de deler telefonlinje, og Brad lægger konstant beslag på forbindelsen, når han sludrer med sine mange elskerinder. Da han en dag løber på Jan i egen person, prøver han at indynde sig hos hende ved at posere som 'Rex Stetson', en flink fyr fra landet.

Han er ung, rig, ser godt ud og kan stort set få, hvad han peger på. Alligevel synes der at mangle noget i hans tilsyneladende perfekte liv. En aften møder han drømmekvinden og hans lykke er gjort, men noget er ikke som det skal være.

Helen Harris (Kate Hudson) lever sit drømmeliv. Hun har et velbetalt job på New Yorks hotteste modelbureau og tilbringer nætterne på Manhattans mest trendy klubber. Men en dag får Helen, ganske uventet, forældremyndigheden over sin søsters tre børn. Og det kan godt være, at Helen er statens smarteste moster, men karriere og vildt natteliv passer meget dårligt sammen med rollen som mor til tre. Helen tvinges snart til at indse, at hun må vælge mellem jet set-livet og de nye små vidundere i hendes liv. Hun får støtte af børnenes nye skoleleder, den unge stilfulde præst, Dan Parks (John Corbett) – som er mere end villig til at hjælpe Helen...