Med sit blændende og nærmest naive smil, følger vi Ed Wood, som forsøger at blive en anerkendt instruktør. Hans overtalelses evner fejler bestemt ikke noget, da det lykkes ham at skaffe kapital til alle sine film. Problemet er bare, at Ed Wood ikke er det mindste perfektionist, og selv en væltende gravsten på en kirkegård i en central scene, bliver ikke taget så nøje. Omgivet af underholdningsbranchens skøreste udskud tager Ed kunsten at skabe dårlige film til et helt nyt lavpunk.
Servitricen Cecilia flygter fra sin triste hverdag ind i biografens mørke. Da hun har set "The Purple Rose of Cairo" fem gange sker det helt fantastiske at filmens helt træder ud af biograflærredet og ned i biografen til sin trofaste fan. Det er kærlighed ved første blik, men ikke helt uden problemer.
Michael Dorsey er skuespiller i New York. Forgæves prøver han at få sig et job, men først da han udgiver sig for at være kvinde, kommer der gang i karrieren - for slet ikke at tale om kærligheden. Uheldigvis kan pigen, han forelsker sig i, ikke se ham som andet end en nær og kær veninde.
Warner Brothers' opfindsomme, livsbekræftende musicals fra 30'erne, ofte med Busby Berkeleys koreografi og med sange af Harry Warren og Al Dubin, er blandt de bedste inden for genren, og 42nd Street fra 1933 er måske den allerbedste, de lavede. Det er en såkaldt backstage musical – en musical om det at lave en musical – og den blev i sin tid så stor en succes, at den reddede filmselskabet fra at gå fallit. Filmen er en evigt ung og frisk fest for øjet og øret.
De tre stumfilmstjerner Dusty, Lucky og Ned er kendte for deres western. Men tiden er løbet fra dem, og de bliver fyret. Heldigvis bliver de inviteret til en mexicansk landsby af den dejlige Carmen. De tre skuespillere tror, de skal optræde i en film med den brutale skurk El Guapo, der terroriserer området med sine mænd. Men El Guapo er en virkelig bandit, og det er nu deres opgave at gøre kål på ham og hans kumpaner.