En paranoid general beordrer et atomangreb på Sovjetunionen, fordi han er overbevist om, at kommunisterne har til hensigt at forurene USA's "dyrebare kropsvæsker". Mens generalens adjudant Kaptajn Mandrake fumler med at finde koden for aflysning af angrebet, ringer den amerikanske præsident til den fulde sovjetiske præsident på den røde telefon for at fortælle, at det varslede angreb bare er en misforståelse. Samtidig bekræfter præsidentens rådgiver (en eks-nazistisk videnskabsmand) Dr. Strangelove, at den frygtede dommedagsmaskine eksisterer. Det er en maskine, som Sovjetunionen har udviklet for at gøre en ende på menneskeheden én gang for alle!

Kong Arthur og hans riddere skal finde Den Hellige gral. Desværre har der været store nedskæringer i kongeriget, hestene er blevet sparet væk, og derfor må ridderne nøjes med at lade som om, de rider til lyden af sammentapede kokosnødder. På vej til Den Hellige Gral møder ridderne den uforskammede franskmand, "Ni" -ridderne, det sorte "Arrgh" -bæst og den modige sorte ridder, der bliver ved at kæmpe, selvom han kun har hovedet tilbage.

Den menneskefjendske trold Shrek bor alene midt i en sump, men en dag bliver han overrendt af eventyrfigurer, der er blevet smidt ud af Lord Farquards rige. Shrek aftaler med Faraquard, at han kan få lov til at være i fred, hvis han befrier herskerens udkårne, der holdes fanget af en drage. Og så drager Shrek af sted med sin følgesvend Æselet.

Buttercup er valgt som brud til Prins Humperdinck, men hun sørger stadigt over hendes sande kærlighed, som blev dræbt for år tilbage af piraten Roberts. Pludseligt bliver hun kidnappet af banditterne Vizzini, Fezzik og Montaya, men i deres hæle er også piraten Roberts, og efter dem alle er prinsen og hans håndlanger Grev Rugen, og alle har de deres egne mystiske motiver.

En romantisk komedie med zombier...Shaun er fanget i daglighedens kedsomhed. Han tilbringer det meste af sin tid på den lokale pub, The Winchester, sammen med sin kammerat Ed. Shaun skændes med sin mor og forsømmer sin kæreste Liz. Da Liz vrager ham, beslutter han sig langt om længe til at få styr på sit liv. Hans indser, at han er nødt til at vinde sin kæreste tilbage, reparere forholdet til sin mor og forsøge at opføre sig som et voksent menneske. Men de døde stikker en kæp i hjulet for hans plan ved at genopstå som zombies og forsøge at spise alle de levende, de kan sætte tænderne i. Det tager Shaun dog bare som en ekstra udfordring. Han hanker op i Ed, bevæbner sig med et cricketbat og en spade og tager kampen op mod zombierne for at redde sin mor, sin stedfar (modvilligt), sin kæreste og hendes venner David og Dianne (endnu mere modvilligt) og sørge for, at de kommer sikkert hen til det sikreste sted, han kender: The Winchester.

New York plages af spøgelser og genfærd, og politiet står magtesløst. De eneste, der har forstand på de overnaturlige væsner, er tre geniale parapsykologiske videnskabsmænd og deres firma 'Ghostbusters'. De går i gang med at uddrive gespensterne, men selv de får deres sag for, da den yndige Dana og hendes sære nabo bliver besat af dæmoner.

George Clooney spiller Everett Ulysses McGill, som har lokket to af sine medstraffefanger til at flygte sammen med ham ved at love at dele udbyttet fra sit sidste kup med dem. Det bliver en begivenhedsrig rejse gennem 30’ernes USA, hvor fattigdom og racisme hærger. Man kan dog langtfra kalde O Brother, Where Art Thou? for en nedslående film. For det første er de tre tumper på flugt ustyrligt morsomme. Især Clooney er ubetalelig i en rolle, hvor han spiller mod sit normale image og dermed er en herlig parodi på både sig selv og 30’er-filmenes slikkede førsteelskere med pomade i håret og et velplejet moustache. Dernæst er Coen-brødrenes manuskripter altid et veritabelt overflødighedshorn af underfundigt vid, og sidst, men bestemt ikke mindst, er O Brother, Where Art Thou? krydret med en flok skønne sange fra perioden og markerer altså Brødrene Coens debut i musical-genren. Efter min ydmyge mening en fuldendt triumf, og en klokkeklar anbefaling skal der lyde herfra.

Bevæbnet med haglgevær og motorsav er Ash havnet i det 13. århundrede. Han beslutter sig for at hjælpe de lokale i kampen mod middelalderlig ondskab. Desværre kludrer han i det og vækker i stedet en hær af skeletter. Og så bliver der virkelig brug for Ashs særlige evner inden for nærkamp.

Da den uortodokse betjent Axel Foley ikke vil stoppe efterforskningen af sin vens død, bliver han beordret på ferie. Den bruger han selvfølgelig på at spore forbryderne til Berverly Hills. Billy og John, to lokale betjente, bliver sat til at holde øje med Axel, men det er lettere sagt end gjort. Og snart er de to draget langt ind i Alex' jagt på morder og bagmænd.

De aldrende Duke-brødre er stenrige men også nogle dumme svin. For at afgøre om det er arv eller miljø der gør en god forretningsmand, fyrer de den aristokratiske yuppie Louis Winthorpe III og sætter i stedet den hjemløse Billy i direktørstolen. Da Billy finder ud af baggrunden for sit nye liv, opsøger han Louis og de to planlægger hævn.

Rand køber et nuttet pelsdyr til sin søn i julegave. "Husk aldrig at fodre den efter midnat" siger den gamle kinesiske mand og pakker gaven pænt ind. Det går selvfølgelig galt, og den lille Mogwai forvandler sig til en horde af små uhyrer med hang til mord og en hærgertrang, der overgår selv den værste børnehaveklasse.

Den handler om en vegetarisk dyrlæge-studerende, spillet af Garance Marilier, der tvinges til at spise råt kød som led i et optagelses-ritual og får sådan smag for lækkerierne, at hun udvikler sig til kannibal.

Du vil elske Cool Runnings - en historie om de første Olympiske bobslæde deltagere fra Jamaica. Med en tidligere mester og en umulig drøm forlader de den solrige ø og rejser til de kolde vinterlege. Tager de verden med storm og bliver helte? Eller får de sig en ordentlig dukkert? Komedie-hit med John Candy baseret på virkelige hændelser.

Brødrene og FBI-agenterne Kevin og Marcus Copeland har været alt andet end heldige med deres karriere inden for FBI. Ledelsen giverderfor makkerparret en sidste chance for at rette op på fortidens fejltagelser, da overklassetøserne Tiffany og Brittany Wilson skal eskorteres fra lufthavnen til et fornemt galla-arrangement,da man har mistanke om, at nogen vil kidnappe dem. Men uheldet opsøger endnu en gang Kevin og Marcus,så de må selv trække i kjole og paryk og spille de to,hvide søstre. Og det vender op og ned på det noget stive jetset liv i Hamptons…!

Efter at en blind date går grueligt galt, aftaler Jim og Lauren, at de aldrig nogensinde skal se hinanden igen. Men det kommer hurtigt til at ændre sig på en ferie, da de to - inklusive deres familier og børn - alle bliver fanget i samme suite på en afrikansk safaritur!

Journalisten Fletch går ikke af vejen for en god forklædning i jagten på informationer til sine historier. På en sådan mission bliver han tilbudt en stor pose penge af Alan Stanwyk hvis Fletch vil myrde ham. Det synes rapporteren virker en smule underligt, så han begynder at efterforske Stanwyk og hans motiver.

Larry og Richard er inviteret på weekend hos deres chef Bernie. Desværre går Bernie hen og dør. De tror, de har slået ham ihjel og bruger alle midler for at overbevise alle andre om, at han er i live. Lejemorderen, der troede, at han havde dræbt Bernie, må på den igen...

Politimanden Mitch tvinges af sine overordnede til at være hovedperson i en reality TV-serie. Politimanden Trey er mere ivrig efter at være i medierne end at være ude på gaderne og bekæmpe kriminalitet. Med støtte fra en seertal-besat producer bliver Mitch og Trey hele Amerikas favorit-makkerpar. Men filmens verden bliver snart afløst af den virkelige verden. En brutal forbryderkonge skal standses, og først da går det løs for alvor.