Dr. Sayer overtager en afdeling for stærkt katatoniske patienter på et psykiatisk hospital. Her afprøver han stoffet L-DOPA på patienten Lowe, der langsomt kommer ud af sin skal af indesluttet tavshed og begynder at opleve livet på ny. Desværre har stoffet stærke bivirkninger.

Instruktøren Sean Ellis har her forvandlet sin 17 minutter lange Oscar-nominerede kortfilm til en spillefilm! Vi følger den studerende Ben (Sean Biggerstaff), der netop er blevet dumpet af sin kæreste, og som følge deraf lider han af søvnløshed. Derfor begynder han at arbejde i et døgn-supermarked, hvor han møder en række spøjse personer, der har hver deres metode til at komme igennem en ulideligt kedelig 8 timers vagt.

John Hustons film om den franske illustrator og maler Henri de Toulouse-Lautrec opnåede 7 Oscar-nomineringer, herunder for bedste film og for bedste mandlige hovedrolle. Jose Ferrer spiller kunstneren, som blev berømt for sine plakater fra natklubben Moulin Rouge. Filmen fremhæver den lille, næsten dværgagtige mands omgang med de mange kvinder i hans liv og giver iøvrigt et levende tidsbillede af pariserkvarteret Montmartre i det 19. århundrede.