Den 7. August 1974 stod Philippe Petit, en fransk linedanser, 45 minutter på line mellem de to tårne i World Trade Center, i et ulovligt stunt, udført af ham og hans venner. Med interview, arkivfilm og rekreationer fortæller filmen om hvordan de, i nattens ly, bandt kabler mellem tårnene, mens de undgik vagter og politi, for at vove liv og lemmer af rent kunstneriske årsager.
Da Harvey Milk i 1978 blev stemt ind i byrådet i San Francisco, var han den første homoseksuelle, der blev valgt til et offentligt embede i Califor nien. Kun elleve måneder senere, den 27. november 1978, blev han sammen med borgmesteren George Moscone brutalt myrdet af et andet byrådsmedlem - den pæne og konventionelle Dan White. Instruktøren Rob Epstein fortæller historien om Harvey Milk, der som voksen emmigrerede til San Francisco for at kunne leve frit. Han begyndte at engagere sig i lokalpolitik og endte som offer. Milk må have været bevidst om faren, for han efterlod sig et indtalt bånd med et testamente, hvor han fortalte, hvad han ville med sit liv, og som kun måtte åbnes i tilfælde af hans død ved et attentat.
Alle verdens store religioner som kristendom, islam, jødedom, buddhisme og hinduisme har dræbt andre mennesker i deres Guds navn. Nogle gør det den dag idag. Ikke mindst Islamisk Stat, der anvender en i moderne tid uhørt grusom og sadistisk vold mod sine fjender i Guds og profetens navn. Hvorfor er Gud og profeten så blodtørstig? Journalisten Tom Holland dykker ned i historien for at finde en forklaring og måske et håb for en fremtidig fredelig sameksistens mellem Vesten og islam.