Jesse Stone bliver fyret fra LAPD og bliver derefter ansat af byrådet som politichef i den lille by, Paradise. Bestyrelsen håber, at hans brogede fortid vil afholde ham fra at grave alt for dybt i byens hemmeligheder. Men da han på sin første tømmermændsplagede dag på jobbet skal undersøge en sag om husspektakler, kommer han på sporet af et effektivt system til hvidvaskning af penge, som ledes af en lokal bankbestyrer.

Finanseksperten Michael Boll (James Spader) har tilsyneladende alt: begavelse, udseende, godt job, lækker velhavende veninde og en fremtid, der ser mere end lovende ud. En dag møder han den godt udseende Alex (Rob Lowe), der med sit ulastelige udseende og sin umættelige appetit på vin, kvinder - og fare - virker næsten magnetisk dragende på den regelrette Michael. Alex tager Michael med til steder, han ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, og hvor han møder kvinder, han kun har kunnet drømme om. Men som altid, hvis noget virker, som om det er for godt til at være sandt, viser der sig at være noget galt.

En korrupt enhed i de amerikanske specialstyrker har planer om at smugle heroin til en værdi af 35 mio. dollars ind i USA, og den eneste, der kan stoppe dem, er grænsevagten Jack Robideaux, en tidligere kriminalbetjent med en skjult agenda. Jack bekæmper selvmordsbombere, torturgale sadister og forræderiske statsansatte på begge sider af grænsen, og han viser ingen nåde, da han ene mand sætter sig for at destruere narkokartellet i denne hæsblæsende action thriller.

Et hæsblæsende eventyr, der bygger på Darren Shans bestsellere. Da den 16-årige Darren besøger et omrejsende freak show, bliver han bidt af en vampyr (John C. Reilly). Som nyudklækket udød slutter han sig til Cirque Du Freak og føres ned i en fantastisk verden, der vrimler af vidunderlige vandskabninger – spillet af blandt andre Salma Hayek og Willem Dafoe. Vampyrerne er på randen af krig mod deres grusomme fjender, og menneskehedens skæbne afhænger af en enkelt drengs mod.

De slog hans søn ihjel. Han dræbte dem. Nu er han klar til at tage sin straf, men får han lov? Harry Fertig har tilstået mordet på de tre, hvis forsømmelser kostede hans søn livet, da Roy Bleakie bliver hyret som hans forsvarer. Bleakie er vant til at vinde sine sager og til at gradbøje sandheden, men hvordan skal han forsvare en mand, der ønsker at få sin retfærdige straf?

Chuck Norris har kæmpet mod alt fra gangstere til terrorister. Men det var bare opvarmning. Nu kæmper han mod en hel by! Med 1000 hestekræfter brølende under motorhjelmen, tordner han igennem USA på jagt efter sin forsvundne bror. Sporerne leder ham til en by, hvor retfærdighed "er en by i Rusland". Loven håndhæves med våben, og politiet bakker op om de skurke, som tager skyhøje beløb af lastbilchaufførerne, for at passere gennem byen. Toldreglen er enkel: "betal eller dø!". Men nu har de lagt sig ud med den forkerte mand! Den her fyr er ikke bare lastbilchauffør. Han er også en Vietnam veteran og specialist i martial arts.