Håndboldtræneren Bojana bliver sat på prøve, da forældrene på hendes lilleputhold sætter spørgsmålstegn ved den hårde facon og og de pædagogiske metoder. Under en håndboldkamp, hvor alle har en holdning til, hvordan hun bør gøre, må hun træffe et valg: Skal hun lytte til kritikken og skrue ned for sit temperament, eller skal hun risikere konsekvenserne ved at holde paraderne oppe og stå ved sine værdier?

Ungdomskæresteparret Karl og Andrea skal bruge weekenden sammen i et lejet sommerhus. Det virker som en helt almindelig romantisk kærestetur, men som weekenden skrider frem bruser deres problematiske fortid, dramaer og usikkerheder op.

Over en magisk nat, hvor solen pludselig ikke går ned, prøver Sune at finde hoved og hale i de ubehagelige rygter, der går om hans bedste ven Casper.

Emil skal sprede sin afdøde mors aske ved hans gamle barndomshjem i Sverige. Hans far har lovet at hjælpe til, men da Emil ankommer, er faren forsvundet. I stedet dukker hans halvsøster Anna op, som han ikke har ikke set i årevis. Sammen forsøger de at finde deres far og et sted at begrave Emils mor. Eftersøgningen udsætter deres genspirende søskendekærlighed for en stor prøvelse.

En helt almindelig morgen fortæller en kvinde sin kæreste om en drøm. Den handlede om grise og et hegn. Et hegn mellem to lande og to slags grise. Begge kvinder har hørt om hegnet. Netop i dette øjeblik er de tæt på hinanden. Deres ord ræsonnerer i hinandens ører. De er ikke mere end en armslængde fra hinanden, men det er mere end et hegn, der adskiller dem.