De to fraskilte mænd der beslutter at dele en lejlighed i New York. Den pertentlige og umådeligt kræsne Felix. Han beviser at renlighed og vanvid bor dør om dør. Og Oscar som kan ødelægge et ryddeligt rum med en tornados fart og grundighed.
To hovedløse, irske teenagere stjæler cykler og begiver sig ud til kysten, hvor de finder en pakke kokain fra et kæntret smuglerskib.
Burnett og Lowrey er to politibetjente der skal generobre for 100 millioner dollars stjålen heroin, ellers vil deres politistation blive nedlagt. I et kapløb med tiden forfølger de en forbryderkonge gennem Miami’s underverden i kugleregn og med slemme fyre i hælene. Et sexet vidne (Téa Leoni) kan identificere herointyvene. Hun ringer til politiet, men vil kun give sine oplysninger til Lowrey. Da han ikke er til stede, må Burnett udgive sig for at være ham....
Mitch, Frank og Beany er tre fyre først i trediverne, der savner deres sorgløse og festlige college-dage. For at genopleve nogle af fortidens fornøjelser, flytter de ind i et stort hus tæt på campus, som det sted, de studerende bor, kaldes. De opretter en uafhængig og uofficiel fraternity – et slags broderskab, der opstår i de forskellige campus-huse. Fraternitierne er dog gennemsyret af skolens strenge regler, men dem slipper man for hos Mitch, Frank og Beany, der fyrer den uhæmmet af.
Doug Harris er en elskelig, men socialt kejtet kommende brudgom, som har et problem: Han har ingen forlover. Med mindre end to uger til han skal giftes med sin drømmepige, bliver Doug henvist til Jimmy Callahan, ejer og direktør for Forlover A/S, et firma, der lejer forlovere ud til socialt udfordrede brudgomme, der ikke har andre muligheder. Det giver utallige sjove, akavede situationer, når de to kæmper sig igennem forberedelser og brylluppet med det bedrag, men giver også en uventet bromance mellem Doug og hans falske bedste ven, Jimmy.
De tre barndomsvenner Thurgood, Scarface og Bria kommer en fjerde ven, Kenny, til undsætning, da denne bliver arresteret for at have givet en sukkersyg politihest en dødelig dosis fast food. Kenny bliver smidt i fængsel, og for at skaffe penge til kautionen går hans venner i gang med at sælge stoffer, som stammer fra et videnskabeligt laboratorium!
Den succesrige mandestripper 'Magic' Mike Lane stoppede sin karriere, mens legen var god. Tre år senere beder Mikes gamle gruppe ham om at være gæstestjerne i deres allersidste show. Den store afskedsforestilling foregår i Myrtle Beach, og på vejen dertil møder stripperbanden både nye og gamle venner.