Ann er prinsesse og keder sig bravt. På en rejse til Rom pjækker hun fra sine officielle pligter og tager ud for at opleve byen incognito. Hun møder journalisten Joe, der får færten af en god historie, og derfor lader som han ikke genkender hende. Joe tilbyder at vise hende den evige stad og bliver i processen forelsket til op over begge ører i den dejlige prinsese.
Julien Tavernier har planlagt det perfekte mord og rydder sin chef af vejen for at bane vej til dennes smukke hustru. Men en undselig detalje sætter ham fast i en elevator, mens hans bil stjæles af en ung mand, som under hans navn begår dobbeltmord!
Den elegante overklassefrue Carol er fanget i et kærlighedsløst ægteskab i 1950'ernes New York. I et stormagasin møder hun den unge ekspedient Therese, der drømmer om et mere meningsfuldt liv. En forsigtig gnist tændes mellem dem. Men jo tættere deres forhold bliver, des tydeligere bliver det, at prisen for at følge deres hjerter er frygtelig høj.
Thomas er en ung, succesrig modefotograf i 60´ernes "swinging London". Han har sit eget studio, hvor han herser rundt med sine modeller, men af og til prøver han også at indfange "virkeligheden" med sit kamera. En dag fotograferer han et par i en park, og da han forstørrer billederne, opdager han, at han måske har filmet et mord.
Den internationalt anerkendte instruktør Louis Malle har taget et tabu - børneprostitution - og med Pretty Baby skabt en smuk film om næstekærlighed. E.J. Bellocq (Keith Carradine) er fotograf i 1917 og besat af de prostituerede i New Orleans' luderdistrikt. Violet (Brooke Shields som 12-årig) er en pige, der fortryller Bellocq med sin nysgerrighed og kokette naivitet. Malles nøgterne behandling af dette kontroversielle emne og fantastiske skuespillerpræstationer over hele linjen (især af Susan Sarandon, der spiller Violets prostituerede mor) gør Pretty Baby til en film for alle seriøse filmfans.
De, der husker de populære franske agentfilm med Eddie Constantine som Lemmy Caution, husker måske også denne temmelig afledte sci-fi udgave af genren, instrueret af fransk films datidige wonderboy Jean-Luc Godard. Lemmy er blevet en intergalaktisk hemmelig agent, som sendes til et fjernt sted i rummet, Alphaville, for at finde en savnet kollega. Her opdager Lemmy, at alle er mere eller mindre hjernedøde og styres af en kæmpecomputer.