Kong Arthur og hans riddere skal finde Den Hellige gral. Desværre har der været store nedskæringer i kongeriget, hestene er blevet sparet væk, og derfor må ridderne nøjes med at lade som om, de rider til lyden af sammentapede kokosnødder. På vej til Den Hellige Gral møder ridderne den uforskammede franskmand, "Ni" -ridderne, det sorte "Arrgh" -bæst og den modige sorte ridder, der bliver ved at kæmpe, selvom han kun har hovedet tilbage.

Sommeren 1965, Francescas ensformige liv brydes, da fotografen Robert tilfældigt dukker op i hendes liv. Han skal fotografere broerne i Madison County og er faret vild. De bliver tiltrukket af hinanden, og Francesca oplever de 4 lykkeligeste dage i sit liv, mens hendes mand og børn er bortrejst..

En romantisk komedie med zombier...Shaun er fanget i daglighedens kedsomhed. Han tilbringer det meste af sin tid på den lokale pub, The Winchester, sammen med sin kammerat Ed. Shaun skændes med sin mor og forsømmer sin kæreste Liz. Da Liz vrager ham, beslutter han sig langt om længe til at få styr på sit liv. Hans indser, at han er nødt til at vinde sin kæreste tilbage, reparere forholdet til sin mor og forsøge at opføre sig som et voksent menneske. Men de døde stikker en kæp i hjulet for hans plan ved at genopstå som zombies og forsøge at spise alle de levende, de kan sætte tænderne i. Det tager Shaun dog bare som en ekstra udfordring. Han hanker op i Ed, bevæbner sig med et cricketbat og en spade og tager kampen op mod zombierne for at redde sin mor, sin stedfar (modvilligt), sin kæreste og hendes venner David og Dianne (endnu mere modvilligt) og sørge for, at de kommer sikkert hen til det sikreste sted, han kender: The Winchester.

En berømt tøjdesigner i 50’ernes London, får sit liv vendt op og ned af en ung, viljestærk kvinde. Stærke følelser opstår, og den unge kvinde bliver både designerens muse og elskerinde.

Bevæbnet med haglgevær og motorsav er Ash havnet i det 13. århundrede. Han beslutter sig for at hjælpe de lokale i kampen mod middelalderlig ondskab. Desværre kludrer han i det og vækker i stedet en hær af skeletter. Og så bliver der virkelig brug for Ashs særlige evner inden for nærkamp.

Da en magisk meteor styrter ned i Adventure City og forvandler PAW Patrol-hvalpene til superhvalpe, slår to superskurke sig sammen for at stjæle deres superkræfter.

Den filosofiske småforbryder H.I. er blevet arresteret så mange gange, at han har lært den kvindelige betjent Edwina at kende. Da han bliver løsladt, gifter de sig og flytter sammen til Arizona. Edwina bliver deprimeret, da parret ikke kan få børn, indtil hun læser om en lokal møbelmillionær, der er blevet far til femlinger. Ed og H.I bliver hurtigt enige om, at hvis man har så mange børn, så bemærker man ikke, at en enkelt forsvinder.

Hun er enlig mor. Hun går ikke i kirke. Og hun åbner en chokoladebutik midt i faste-tiden! Jo...Vianne formår at skabe røre i andedammen fra selvsamme øjeblik, hun slår sig ned i den lille by. Den slags passer bestemt ikke byens snerpede borgmester, der mener, at al nydelse er syndigt og skadeligt for moralen. Men Viannes hjertevarme væsen og hendes hjemmelavede chokoladespecialiteter - rene himmerigsmundfulde - lokker på trods af borgmesterens dundertale byens dydige borgere på syndens sanselige afveje. Én bid, og de er solgt...

Den rapkæftede småforbryder Reggie Hammond sættes på fri fod i 48 timer. Reggie skal hjælpe den trætte detektiv Jack Cates med at fange en gammel bekendt, en desperat morder. Det fører til en hæsblæsende jagt gennem San Francisco.

Efter at være blevet hovedmistænkt for flere mord forsøger den charmerende Fletch at bevise sin uskyld samtidigt med at han er på jagt efter sin kærestes stjålne kunstsamling. Den eneste måde at bevise sin uskyld? Find ud af, hvem af de mange mistænkte der er den skyldige - den excentriske kunsthandler, en forsvundet playboy, en skør nabo eller Fletchs italienske kæreste. Kriminaliteten har faktisk aldrig været så uorganiseret som her.

'Under bæltestedet' er en sensuel fabel om to venner, der på en restaurant møder en pige, de begge to er vilde med. Filmen skildrer musikalsk og humoristisk mændenes uudtalte spil om pigens gunst. Filmen er balletdanseren og koreografen Alexander Kølpins debut som fiktionsinstruktør.