Marty McFly er en typisk amerikansk teenager fra 1980'erne, der ved et uheld bliver sendt tilbage til 1955 i en plutoniumdreven DeLorean tidsmaskine, opfundet af den gale videnskabsmand Christopher Lloyd. I løbet af sin utrolige og forbløffende rejse tilbage i tiden skal Marty sikre sig, at hans kommende teenage-forældre, Crispin Glover og Lea Thompson, mødes og bliver forelskede, så han kan rejse tilbage til fremtiden.

I går var de fremmede, i dag er de uadskillelige sjælevenner, men deres veje skilles om få timer. Hvert øjeblik tæller i 'Before Sunrise' for Jesse og Celine, som prøver at få mest muligt ud af livet indtil solopgang.

Den unge forfatter Paul Varjak flytter ind i en lejlighed i New York og får her den temperamentsfulde og lettere excentriske Holly Golightly som nabo. Hendes livsstil både forvirrer og fascinerer ham. Til de mange fester, hun deltager i, er hun sexet og sofistikeret, men når de er alene sammen, forvandler hun sig til et sødt, men usikkert bundt neuroser. Langsomt forelsker han sig i hende.

Phil Conners (Bill Murray) er en mavesur tv-vejr-mand, der hvert år (meget mod sin vilje) bliver sendt til den lille flække, Punxsutawney. Her skal han interviewe byens eneste landskendte "person" – et murmeldyr, der efter sigende kan fortælle, om foråret er på vej, eller om vinteren fortsætter. Og Phil hader det. Han hader alt, der har noget med byen at gøre, og vil allerhelst væk derfra med det samme. Men da Phil vågner op på hotellet næste morgen, er det den samme dag som i går(?) Og sådan fortsætter det, dag efter dag – med den samme dag. Det har jo nogle fordele, for der er jo ingen "i morgen", og Phil kan gøre, hvad der passer ham uden at stå til ansvar for nogen dagen efter.

Da mangemillionæren Edward farer vild i Beverly Hills og samles op af gadepigen Vivian, bliver det begyndelsen på en usædvanlig kærlighedshistorie. Den travle forretningsmand og firmaopkøber hyrer den snarrådige pige til at spille rollen som hans ledsager i en uges tid. Deres forhold er ren og skær forretning - i hvert fald i begyndelsen...

Slikbaronen Willy Wonka har i årevis været en næsten eneboer i hans fabrik, som ingen nogensinde ser nogen gå ind eller ud af, men pludseligt annoncerer han at fem heldige vindere vil blive givet en rundtur på hans fabrik og én vil vinde et livstids-forbrug af hans chokolade. Charlie, en dreng fra en fattig familier, finder en kupon, og, sammen med fire andre børn, tager han ud til fabrikken, uden anelse om hvad de kan forvente indenfor.

Charlotte er i Tokyo med sin mand John, der er fotograf og travlt optaget af arbejde. Charlotte tilbringer derfor det meste af tiden alene på hotellet og hér møder hun skuespilleren Bob Harris der er i Tokyo for at indspille en whiskyreklame. Han har fået en særdeles lukrativ kontrakt, men han er udmattet og træt af det hele – ikke mindst konen, der ringer til ham flere gange dagligt fra Los Angeles for at høre hans mening om indretningen af deres hus.

George Clooney spiller Everett Ulysses McGill, som har lokket to af sine medstraffefanger til at flygte sammen med ham ved at love at dele udbyttet fra sit sidste kup med dem. Det bliver en begivenhedsrig rejse gennem 30’ernes USA, hvor fattigdom og racisme hærger. Man kan dog langtfra kalde O Brother, Where Art Thou? for en nedslående film. For det første er de tre tumper på flugt ustyrligt morsomme. Især Clooney er ubetalelig i en rolle, hvor han spiller mod sit normale image og dermed er en herlig parodi på både sig selv og 30’er-filmenes slikkede førsteelskere med pomade i håret og et velplejet moustache. Dernæst er Coen-brødrenes manuskripter altid et veritabelt overflødighedshorn af underfundigt vid, og sidst, men bestemt ikke mindst, er O Brother, Where Art Thou? krydret med en flok skønne sange fra perioden og markerer altså Brødrene Coens debut i musical-genren. Efter min ydmyge mening en fuldendt triumf, og en klokkeklar anbefaling skal der lyde herfra.

I 1960'ernes USA skal teenagepigen Baby sammen med sin familie tilbringe sommeren på et mondænt hotel, og det bliver en ferie, hun aldrig vil glemme. I de ansattes barakker bag hotellet lyder dragende toner af tidens rockmusik, og Baby's kvindelighed vækkes, da hun sniger sig ind og overværer de unges sensuelle dans - og forelsker sig i den flotteste af alle danserne, Johnny Castle.

Den rapkæftede småforbryder Reggie Hammond sættes på fri fod i 48 timer. Reggie skal hjælpe den trætte detektiv Jack Cates med at fange en gammel bekendt, en desperat morder. Det fører til en hæsblæsende jagt gennem San Francisco.

En røverbande hærger det eksklusive Beverly Hills med en række brutale røverier, og da politikaptajnen Andrew Bogomil samtidig udsættes for et mordforsøg, tager gavflaben Axel Foley, der stadig er strisser i Detroit, af sted for at hjælpe sine venner. Ligesom før går han sammen med de lokale betjente Rosewood og Taggert, og via Axel Foley's vilde metoder og rappe kæft kommer de snart på sporet af en bande forbrydere, som bliver ledet af den langbenede og yderst iøjnefaldende blondine Karla Fry.

Det opdages, at en stor flåde af rumvæsener er på vej mod jorden fra Mars. Den amerikanske præsident gør sig klar til at tage imod dem, da han anser dem for venligtsindede - men dér tager han fejl. De har derimod tænkt sig at invadere jorden og lave rav i den.