Dramaet The Burning Plain med Kim Basinger og Charlize Theron fortæller flere sideløbende historier. Marina er en 16-årig pige, der bor ved den mexicanske grænse og prøver at komme overens med sine forældres dysfunktionelle forhold. Langt væk i Portland, Oregon forfølges den selvdestruktive Sylvia (Charlize Theron) af en mystisk mandsperson. Samtidig kaster Gina (Kim Basinger) sig ud i en stormfuld, forbudt affære, og den sårbare teenager Maria krydser grænser for at genforene sine fremmedgjorte forældre.

Tom har det hele, synes han selv. Kvinderne elsker ham, og han svømmer i tilfældig sex. Han har gode drengevenner og et rigtig godt venskab med pigen Hannah. Men da Hannah kommer hjem fra en ferie i Skotland med en kommende ægtemand under armen, så går det op for Tom, at han er forelsket i hende. Det bliver ikke bedre, da Hannah beder ham om at være brudepige.