Tvillingesøstrene Solange og Delphine, hhv. danse- og klaverlærer, bor ved kysten i Rochefort, men længes efter livet i storbyen Paris. Da en trup markedsgøglere rykker ind på torvet en weekend, øjner pigerne en chance for at få et lift. Truppens kække unge ledere sukker dybt efter pigerne, og det samme gør en matros med kunstnerisk talent og en amerikansk komponist på visit hos en gammel ven i byen.
Det skulle bare være en ganske almindelig begravelse, hvor man på ganske almindelig vis kunne få sagt farvel til den afdøde. Men familien er ganske ualmindelig, så begravelsen bliver derefter - fyldt med romancer, jalousi, hemmeligheder, skjulte længsler, svigerfamilier, hallucinogener og afpresning.
VALKYRIE er historien om 20. juli attentatet på Hitler, som er et af de modigste, men mindst kendte episoder i anden verdenskrig. Efter at være blevet hårdt såret i kamp, vender Oberst Claus von Stauffenberg hjem fra Afrika, og slutter sig til den tyske modstandsbevægelse, hvor han hjælper med at udtænke Operation Valkyrie. Valkyrie er en kompleks plan, der skal give en skyggeregering mulighed for at overtage efter Hitlers død. Men skæbne og omstændigheder gør at Stauffenberg, fra at være en blandt mange, nu må tage en central dobbeltrolle i selve kuppet. Ikke alene skal han lede kuppet og sikre kontrol over landets regering… Han skal også dræbe Hitler.
Fem år efter en usynlig tilstedeværelse drev det meste af samfundet til selvmord, gør en overlevende og hendes to børn et desperat forsøg på at komme i sikkerhed. Filmen er en Netflix film af Susanne Bier
I 1970 forbereder man sig til Miss World-konkurrencen i London med komikeren Bob Hope som vært. Men den nydannede protestgruppe Women's Liberation Movement mener, at skønhedskonkurrencen fornedrer kvinder. De forbereder sig på at bemægtige sig scenen under det live-transmitterede show. For kan man finde en bedre anledning til at protestere over, at kvinder behandles som objekter, der bare skal se pæne ud?