Da Paul (Reeves) vender hjem efter afslutningen af 2. Verdenskrig, føler han sig fremmedgjort over for sin kone og drager på landevejen som sælger. Her møder han den smukke Victoria (Sanchez-Gijon), der er i ulykkelige omstændigheder. Hun er på vej til sin dominerende familie, men er desperat over at være gravid uden at kunne præsentere en ægtemand. Paul tilbyder galant at spille hendes ægtemand for en kort periode, men ingen af dem er klar over, at dette møde vil ændre deres liv for altid.

Michael Dorsey er skuespiller i New York. Forgæves prøver han at få sig et job, men først da han udgiver sig for at være kvinde, kommer der gang i karrieren - for slet ikke at tale om kærligheden. Uheldigvis kan pigen, han forelsker sig i, ikke se ham som andet end en nær og kær veninde.

Happy Gilmore drømmer om et liv som professionel hockeyspiller, men evnerne rækker ikke. Ved et tilfælde opdager Happy, at han har talent for at spille golf. Specielt er han god til at slå bolden rigtig, rigtig langt. Happy stiller derfor op på den nationale golf tour, men hans indstilling og højrøstede manerer fra hockey falder bestemt ikke i god jord blandt de snobbede golfspillere. Men publikum elsker det.

Duksedrengen Tango og gavflaben Cash tvinges til at arbejde sammen, da byens største narkobaron, Yves Perret, bestemmer sig for at gøre dem uarbejdsdygtige. De må ikke slås ihjel, men Perret har en helt anden plan til at uskadeliggøre superstrømerne.

Spøgelsesdoktoren James Harvey og hans datter Kat ankommer til det gamle hjemsøgte slot Whipstaff Manor. Den griske ejer Carrigan Crittendon, har hyret Dr Harvey til at fordrive slottes usynlige beboere: et venligt men ensomt spøgelse, Casper, hvis eneste ønske er at få en ven, og hans skandaløse onkler Stretch, Stinkie og Fatso (“Spøgelsestrioen”). Hvis planen lykkes, vil Carrigan og Dibs kunne få fingre i slottets sagnomspundne skat. I mellemtiden bliver Casper og Kat gode venner, men Spøgelsestrioen accepterer ikke “kød og blod” i deres hus…

Efter at have vundet en turnering i karate rejser unge amerikanske Daniel sammen med sin lærer, den gamle japanske karateekspert Miyagi, til Japan. Men her venter hans gamle ærkefjende Sato på at få gjort et meget gammelt regnskab op. Sato's nevø Chozen udvælger sig Daniel til sin ærkefjende.

Alting kører bare for Dick og Jane, lige indtil den dag Dick mister sin stilling. Det sker, kort tid efter at han er blevet forfremmet, og hans kone, Jane, har sagt sit job op. Ergo har de ingen penge, og huset ryger på tvangsauktion. For at komme ovenpå igen indleder Dick, med sin smukke hustru ved sin side, en kriminel løbebane, der er såvel kaotisk som hylende morsom. Sammen beslutter de sig for at få hævn over Dick's tidligere chef, Jack McCallister, som er direkte skyld i, at de er kommet i fedtefadet.

Cosimo sidder i fængsel, og da han kommer i besiddelse af den perfekte kupplan, via en af sine fængselskammerater, vil han gøre hvad som helst for at komme ud af fængslet! Den slags planer, og held i det hele taget, kommer jo ikke dumpende hver dag, især ikke for folk der kommer fra Collinwood, en udpræget arbejderby i Cleveland. Men for at kunne udføre planen, er Cosimo jo nødt til at komme ud af fængslet, og Rosalind, hans kæreste, får nu den fornemme opgave at finde en eller anden, der mod den nette sum af 15,000 dollars, vil tage skylden for forbrydelsen, og ikke mindst sidde straffen af, mens Cosimo går helt fri efter kuppet. Men sjovt nok er der ikke rigtig nogen der er villige til at tage straffen for Cosimo, men de kender tilfældigvis én der vil. Og hvis de får en bid af kagen, ja så fortæller de hvor han opholder sig...

Anne Marie surfer dagen lang på Hawaiis blå bølger. Håbet er at vinde en stor turnering, men på grund af uheldige oplevelser i fortiden, mangler hun den sidste nødvendige psyke for at vinde. Heldigvis har hun to gode veninder. Samtidig har en laber quarterback et godt øje til hende, så mon ikke det går alt sammen?

Hvis man endelig skal være utro... Kan man lige så godt lade det blive i familien! Da Paul (Lee) morgenen efter sin polterabend vågner op ved siden af den forrygende klappevenlige og ret dejlige Becky (Stiles), må han anstrenge sig for at fyre en lynhurtig forklaring af til sin forlovede, Karen (Blair). For er det egentlig muligt at gradbøje utroskab? Ok, Paul prøver, men fra det sekund han har sagt den første hvide løgn, går hans liv direkte fra problemfyldt til katastrofalt! Beckys trusser dukker nemlig op i hans sofa, Beckys ex-fyr viser pludselig piiiinlige fotos af Paul frem og da han oven i købet finder ud af, at Becky rent faktisk er Karens kusine, kan det næsten ikke blive værre. Faktisk er han nemlig blevet enormt vild med Becky, men kan han for én gangs skyld finde ud af at gøre det rigtige, eller vil han for altid miste muligheden for at blive lykkelig…?!

Alfie er en uforbederlig Don Juan, som skruppelløst forfører den ene kvinde efter den anden uden at involvere sig dybere. Da en af hans mange erobringer bliver gravid, flygter Alfie selvfølgelig fra ansvaret. Men hans samvittighed begynder at nage ham og Alfie må tage sin overfladiske livsstil op til revurdering. Spørgsmålet er, om han kan rette op på de skader, han selv har forvoldt.

Ved et tilfælde lykkedes det den distræte professer Philip Brainhard at opfinde et nyt stof, hvis egenskaber, verden aldrig har set mage til. Det er grønt, det kan flyve, det er geleagtigt, men frem for alt kan det redde det økonomisk trængte universitet, hvor professorens kæreste Sara er rektor. Denne fantastiske opfindelse gør ham om muligt endnu mere distræt. Mon kæresten vil tilgive ham hvis han glemmer deres bryllup for tredje gang…? Med FLUBBER vil alle problemer løse sig selv. Men der er nogen, der har skumle planer. For næsen af professorens elskede, men jaloux, robot Weebo bliver FLUBBER stjålet.

Det er mænd med store cigarer, der trækker i trådene i den professionelle bokseverden. Kvinder er kun kærester, staffage eller assistenter. Det vil sige - lige indtil Jackie Kallen træder ind i arenaen. Med en dyb kærlighed til boksesporten ærgrer det hende at se bagmændenes kyniske udnyttelse af bokserne, og en dag, da hun bliver tilstrækkeligt provokeret, tager hun mod udfordringen fra promotoren Sam LaRocca og starter for sig selv. Men en ting er at finde en lovende bokser - bogstavelig talt på gaden, hvor den upolerede muskelmand Luther fanger hendes øje - en anden ting er at skaffe ham en professionel match.