Santiago Munez kommer fra Mexico, men bor nu i Los Angeles. Han elsker at spille fodbold og ønsker mere end noget andet at blive professionel. Midlerne er begrænsede og hans far prøver derfor at forklare ham, at det sandsynligvis må blive ved drømmen. Men en dag får en agent øje på Santiagos dygtige fodboldben og giver ham chancen for at spille for Newcastle.

Historien om fodboldspilleren Santiago Munez (Kuno Becker) fortsætter i dette sportsdrama med masser af fart på. Newcastle Uniteds favoritspiller opnår stjernestatus og får sin fodbolddrøm opfyldt, da han begynder at spille for Real Madrid i UEFA Champions League sammen med David Beckham, Zinedine Zidane, Raul, Guti og Iker Casillas. Mens Santiago soler sig i succesen og pengene, ser han også medaljens bagside, der truer med at ødelægge alt det, han har arbejdet for, og som han elsker. Mål II er et sandt adrenalinkick, fyldt med fantastisk fodbold fra rigtige kampe med rigtige fodboldlegender.