Det er en stor dag på Kongesletten da løveungen Simba bliver født. En dag skal han overtage sin fars, Mufasas trone, og være „Løvernes konge“! Alle jubler undtagen Scar, Mufasas lumske bror, som gerne selv vil overtage tronen. Tiden går og den nysgerrige Simba skal først lære at tage det ansvar, som følger med når man ska være konge. Han følger sin far, får kloge råd af bavianen Rafiki og leger med kammeraten Nala. Men en dag sker det, der ikke må ske. Mufasa er pludselig væk - og inden nogen ved af det, har Scar overtaget tronen! Simba tvinges til at flygte og langt borte fra sin familie møder han Timon og Pumba, som straks bliver hans nye venner. Men en dag vender Simba tilbage til Kongesletten for at genindtage sin plads som den rigtige løvekonge...

I 70'ernes New York får narkohandleren Frank Lucas en rigtig profitabel idé – at smugle stoffer i kisterne, der strømmer hjem fra Vietnamkrigen med døde amerikanske soldater. Kriminalbetjent Ritchie Roberts er både bundærlig og noget af en outsider. Han sætter sig for at komme trafikken med stoffer til livs og sætte Lucas bag lås og slå.

De voksne søskende Wendy og Jon har ikke den fjerneste lyst til at blive mindet om deres problematiske opvækst. Så det passer dem temmelig dårligt, da de får at vide, at deres far er ved at blive dement. De to neurotiske søskende tvinges til at bo under samme tag for første gang siden deres barndom. Og tage sig af den far, som de har frygtet og undgået i så mange år.

Den fraskilte Meg flytter med sin sukkersyge datter Sarah ind i et gammelt hus, der tidligere har tilhørt en stenrig eneboer. I huset er et særligt flugtrum, beskyttet med stålvægge.

Robert Hanssen arbejder for FBI og er godt på vej op af karriererstigen. Hanssen har også et bijob for KGB, som han sælger hemmelige dokumenter til i stor stil. Men ledelsen er mistænksom og sætter en ung agent til at holde øje med Hanssen.

Jay Wheeler (Scott Speedman) er det sorte får i en velhavende familie. Han er imidlertid meget opsat på at vise, at han endelig har fået styr på sit liv. Da han møder den smukke Daisy (Evan Rachel Wood), som er patient på et psykiatrisk hospital og har levet i isolation hele sit liv, tager han hende med hjem til familien. Med sin ægte charme og naive væsen gør hun indtryk på alle, også på Jay, og snart er der optræk til en kærlighed, som ret beset er problematisk.

Det neglebidende gys er i højsædet i det australske Sundance-hit 'The Babadook' om en enlig mor og hendes syvårige søn, der bliver besat af en skræmmende børnebog. Fans af film som 'Børnehjemmet' og 'Eksorcisten' kan se frem til en uhyggelig oplevelse af de helt store!

Overbetjent Eldon Perry er hårdkogt, erfaren og korrupt. Sammen med sin unge kollega Bobby krydser han Los Angeles´ brændende gader. Det er dagene før dommen i sagen mod politimændene, der for åbent kamera bankede den sorte Rodney King i april 1992. Byen og politiet er ude i tovene, og Perrys chef benytter lejligheden til at rydde op med hård hånd. Perry og Bobby får ordre til at myrde nogle narkovrag for at beskytte chefens stikkere. En dag som alle andre for Perry. Men Bobby vil ikke lege med. Krimi af forfatteren til "L.A.Confidential".

En ung enlig mor, Jen, begynder at miste troen på julens magi. Men da hun tager sin søn Eric med for at se det lokale indkøbscenter Santa, føler Jen straks en tiltrækning og forbindelse med Chris, den unge, attraktive mand, der fylder jakkesættet. Da de begynder at tilbringe tid sammen, begynder hun at genfinde sin tro på julen.