I en nær fremtid bliver menneskeheden ramt af sterilitet. Jordens yngste borger dør i en alder af 18, og den totale udryddelse er lige om hjørnet. Sekter og dommedagsprofeter hærger London, og den desillusionerede bureaukrat og tidligere fredsaktivist Theo ser ikke mere lyst på tilværelsen. Alligevel indvilliger han i at hjælpe, da en gravid kvinde på mirakuløs vis dukker op. En kvinde som bestemt ikke alle ønsker skal overleve.
Barry Egan er en halvtrist virksomhedsejer med syv dominerende søstre og hang til telefonsex. En dag øjner Barry en vej væk fra elendigheden. Reklamekuponer. Firmaet Healthy Choice, der fremstiller budding, har startet en salgskampagne, hvor man kan optjene flyvepoint, hvis man køber budding. Barry regner lynhurtigt ud, at hvis han køber for 3000 dollars budding, vil han have optjent nok bonuspoint til at rejse hen lige, hvor han vil. Et projekt, som han straks kaster sig over. Lykken tilsmiler endnu en gang Barry, da han tilfældigt møder den generte Lena Leonard. Men problemerne begynder snart at tårne sig op, ikke mindst, da han jagtes af nogle bøller der prøver at afpresse ham.
En ung filmfotograf med en lysende fremtid og mangel på empati lærer om vigtigheden af at balancere mellem ambitioner og medmenneskelighed.
De voksne søskende Wendy og Jon har ikke den fjerneste lyst til at blive mindet om deres problematiske opvækst. Så det passer dem temmelig dårligt, da de får at vide, at deres far er ved at blive dement. De to neurotiske søskende tvinges til at bo under samme tag for første gang siden deres barndom. Og tage sig af den far, som de har frygtet og undgået i så mange år.
Charlie Bartlett har indtil videre tilbragt hele sin skoletid på landets bedste privatskoler, men da han afsløres i at forfalske id-kort til sine kammerater, hjælper ikke engang hans mors betydelige formue længere. Han ryger ud og lige ind på et almindeligt kommunalt gymnasium, Western Summit High, der er befolket af alle mulige low lives, der slår først - og glemmer at spørge bagefter. Men ved et tilfælde går det op for Charlie, at han kan få alle mulige former for medicin for at klare sit nye traumatiske liv, og så er butikken ellers åben. Pludselig er Charlie skolens mest populære fyr. Med tasken fuld af spændende medicin og en skarp hjerne fuld af lommepsykologi bliver Charlie elevernes svar på alle deres problemer - men samtidig kommer han også øverst på hadelisten for skolens neurotiske rektor Gardner. Uheldigvis har Gardner selv en meget lækker datter på skolen, og heller ikke der er Charlie den, der holder sig tilbage.
Et topmøde i Spanien om terrorbekæmpelse ender i total kaos, da to kugler flyver gennem luften med retning mod den amerikanske præsident. Kort efter eksploderer en bombe. I menneskemændgen står også den amerikanske turist Lewis, og sammen med Secret Service-agenten Barnes gennemgår han sine private videooptagelser fra dagen. De opdager, at ikke alt er, som det ser ud til at være.
Dot (Camilla Belle) er ikke som de andre piger. Hun er døv og passer derfor ikke ind blandt skolens smarte piger, anført af den udspekulerede cheerleader, Nina (Elisha Cuthbert), så hun holder sig derfor mest for sig selv. Da Dot mister sin far, bliver hun nødt til at flytte ind hos sine gudforældre, Olivia og Paul Deer (Edie Falco og Martin Donovan), der også er Ninas forældre. Det viser sig dog snart, at alt ikke er, som det skal være i hendes nye hjem. Deer-familien har nogle mørke hemmeligheder!