Sportsagenten Jerry Maguire er på toppen i en benhård, skruppelløs branche, hvor idrætstalenter sælges som kvæg for uhyrlige beløb til højestbydende. Langsomt begynder Jerry imidlertid at få skyldfølelser over sin og branchens måde at arbejde på og forfatter et memorandum, hvor han foreslår en ny, mere menneskelig arbejdsform. Konsekvensen er, at han mister sit job, og kort efter har "vennerne" også forladt den før så succesrige Jerry. De eneste, der bliver hængende, er den trofaste sekretær Dorothy og den kry footballspiller Rod Tidwell, og Jerry beslutter nu at starte sit eget firma sammen med Dorothy – med Rod Tidwell som eneste klient.

Den tidligere professionelle football-spiller Paul Crewe ryger bag tremmer for biltyveri. I fængslet får han til opgave at sammensætte et football-hold af indsatte, der skal tage kampen op med fængselsbetjentenes team. De indsatte hader fængselsbetjentene ligeså meget som betjentene hader de indsatte. Så da de to hold tørner sammen, kommer det ikke til at gå stille af sig.

Den midaldrende værftsarbejder Maurice Flitcroft melder sig til den prestigefulde golfturnering British Open - selv om han knapt nok har slået til en golfbold før. Med en urokkelig tro på sig selv kaster Maurice sig ud et forsøg på at spille golf på professionelt topplan. Maurice's håbløse bestræbelser vækker stor frustration hos golfeliten, men gør ham til en britisk folkehelt.

Léon Gaultiers bror bliver myrdet, da han har snydt en narkoorganisation. Léon er i fremmedlegionen og beder om orlov, så han kan tage sig af situationen. Da hans overordnede nægter, deserterer han. Da han ankommer til USA, har hans svigerinde hårdt brug for penge, så hun kan forsørge sit barn. Léon begynder at deltage i undergrundskampe for at skaffe penge.

Ignacio er en kok på et kloster, der laver mad til forældreløse børn om dagen, mens han om natten forvandles til Nacho Libre - en berygtet bryder i trikot. Nacho anspores af gadebumsen Esqueleto "The Skeleton" til at udfordre Mexicos mest frygtede brydere til kamp for at redde børnene og gøre sine hoser grønne hos Søster Encarnación, der er hans inspirationskilde og forbudte kærlighed.

I Arizona kan indbyggerne ikke længere færdes sikkert. Hver dag dukker en brutal drag-racing bande op og terroriserer de uskyldige bilister. Nogle mister deres biler, andre deres liv. Men så ankommer en mystisk fremmed, der med sin spøgelses-agtige bil udfordrer bandemedlemmerne én efter én - altid med dødelig udgang! Når politiet kommer er den fremmede altid forsvundet. Både banden og politiet står magtesløse. For man kan ikke myrde nogen, som allerede er død!

Cole kører stock-car, og det er han god til. For at blive endnu bedre kommer han under veteranen Harrys vinger, men det forhindrer ikke Cole i at blive alvorligt skadet. Under indlæggelsen møder han heldigvis lægen Calire, der er rigtig sød og dejlig. Så Cole får hurtig appetit på livet igen og bliver klar til at vende tilbage til banen, hvor han skal vise, om han kan vinde turneringen.

Peter LaFleur (Vince Vaughn) er en charmerende anti-stræber, som ejer det nedslidte helsestudie Average Joe’s. Da den egocentriske, opblæste White Goodman (Ben Stiller), som ejer det moderigtige, hypermoderne helsecenter Globo Gym, sætter sig for at overtage Peters ydmyge sted, bl.a. ved hjælp af den smukke advokat, Kate Veatch (Christine Taylor) danner Peter og hans faste lille klientel af sociale tabere et dodgeball-hold og stiller op i en turnering, hvor førstepræmien lige præcis er de $50.000, som Peter står og mangler for at redde Average Joe’s. Da White får nys om dette, stiller han naturligvis med sit eget superhold, overbevist om, at han kan feje tumperne ud af banen. Og dermed er spillet kørende – frem mod den store finale og dens mange overraskende drejninger...

Efter at have vundet en turnering i karate rejser unge amerikanske Daniel sammen med sin lærer, den gamle japanske karateekspert Miyagi, til Japan. Men her venter hans gamle ærkefjende Sato på at få gjort et meget gammelt regnskab op. Sato's nevø Chozen udvælger sig Daniel til sin ærkefjende.

Danny Meehan, fodboldstjernen som havde det hele: Penge, hurtige biler og en supermodel til kæreste. Nu er han færdig, og da han fængsles for overfald på en politimand, går det stærkt ned ad bakke. Den fodboldgale fængselsdirektør arrangerer en kamp mellem fængselsbetjente og indsatte, og Danny skal nu få et vinderhold ud af en flok utrænede udskud. Taber han, rammes han af de indsattes vrede. Vinder han, kan han sige farvel til sin prøveløsladelse. Én ting er sikker: Det bliver en allerhelvedes kamp!

Kunstskøjteløb er en sport for rigtige mænd, og i følge rivalerne Chazz og Jimmy er sporten ikke stor nok til dem begge. Så de to brushaner farer i totterne på hinanden under verdensmesterskaberne og bliver som konsekvens udelukket fra sporten på livstid. Eneste chance for at vende tilbage er, hvis de to stiller op som par. Men så skal de lige lære at enes først.

Først er hun gift med en mafialejemorder. Så bliver han skudt af en mafiaboss, der forelsker sig i hende til begravelsen. Og så bliver hun selv forelsket i en FBI-agent. Ja, det er ikke nemt at være gift med mafien, når man sådan set bare vil leve et helt almindeligt, kedeligt liv.

Den alt andet end atletiske trio beslutter sig for at lægge barndommens ydmygelser fra idrætstimerne bag sig en gang for alle og udfordre sportsidioterne. Med hjælp fra træneren Mel gør de sig klar til at møde de hårdeste hold i lilleputligaen. Nørderne er trætte af at sidde på udskiftningsbænken – nu tager de revanche!

Phil Weston har været decideret uatletisk hele sit liv, og nu ser det ud til, at hans 10-årige søn Sam følger i sin fars fodspor. Sam sidder konstant på udskiftningsbænken, når hans fodboldhold spiller.

Craig Blake er født med en guldske i munden og arbejder for en gruppe suspekte ejendomsspekulanter. Hans opgaver er at købe et fittness-center i Birmingham, Alabama. Men i stedet for at luske et skøde ud af bodybuilderne, begynder Craig at synes rigtig godt om muskelbundterne. Specielt Joe Santo, der træner til et stævne, og hans veninde Mary Tate.

Billy Clyde Puckett og Marvin "Shake" Tiller er to af stjernerne på et footballhold, der er på vej mod Super Bowl. De bor begge sammen med Barbara, der er datteren af teamets ejer. Hun passer på de to spillere, men problemerne starter, da hun begynder at date Tiller. Det er Puckett naturligvis ikke begejstret for, og det kan man se på Pucketts udtryksfulde øjenbryn.

Roy McCormack (Martin Lawrence) er så succesrig som basket træner i American Collage serien, at han efterhånden bruger mere tid på sponsorplaje end på, hvad der foregår på banen. Og når han endelig koncentrerer sig om spillet, er han så kolerisk for meget, at han læner sig op af en fyreing. Men dén grænse overskrides endelig, da han kommer til at slå et konkurrende holds mascot ihjel... Med en basket bold! Næste stop er samfundstjeneste i gymnatiebasket i et par måneder, men hvilke måneder? Holdet - Smelters - har ikke vundet en kamp siden Reagan var præsident - spillerne er overvægtige, halvblinde, ligeglade... Med andre ord; der er virkelig noget at arbejde med!