I 2029 dominerer supercomputerne Jorden - fast besluttet på at udrydde menneskeracen totalt. Den sender en dødbringende cyborg tilbage i tiden for at ændre på historien ved at myrde Sarah Conner - kvinden hvis ufødte barn vil blive menneskehedens eneste håb om frelse. En ulige kamp for den helt uvidende kvinde - hvis eneste håb også kommer fra fremtiden.
Da den uortodokse betjent Axel Foley ikke vil stoppe efterforskningen af sin vens død, bliver han beordret på ferie. Den bruger han selvfølgelig på at spore forbryderne til Berverly Hills. Billy og John, to lokale betjente, bliver sat til at holde øje med Axel, men det er lettere sagt end gjort. Og snart er de to draget langt ind i Alex' jagt på morder og bagmænd.
Den rapkæftede småforbryder Reggie Hammond sættes på fri fod i 48 timer. Reggie skal hjælpe den trætte detektiv Jack Cates med at fange en gammel bekendt, en desperat morder. Det fører til en hæsblæsende jagt gennem San Francisco.
En røverbande hærger det eksklusive Beverly Hills med en række brutale røverier, og da politikaptajnen Andrew Bogomil samtidig udsættes for et mordforsøg, tager gavflaben Axel Foley, der stadig er strisser i Detroit, af sted for at hjælpe sine venner. Ligesom før går han sammen med de lokale betjente Rosewood og Taggert, og via Axel Foley's vilde metoder og rappe kæft kommer de snart på sporet af en bande forbrydere, som bliver ledet af den langbenede og yderst iøjnefaldende blondine Karla Fry.
Det er Halloween. Det fejres overalt. Men hos Laurie er nerverne på højkant. Der er gået nøjagtigt 20 år, siden hun med nød og næppe overlevede sin brors, Michaels, morderiske angreb. Nu plages hun igen af mareridtet, og hun ser Michael for sig overalt. Med alkohol og beroligende piller forsøger hun at overbevise sig selv om, at hun blot ser syner. Men psykopaten Michael er på vej. Han vil samle familien en sidste gang. For intet bånd er stærkere end blodets bånd.
Under en aktion i Detroit bliver den rapkæftede betjent Axel Foley's chef skudt ned og dræbt af to morderiske biltyve. Axel kommer dog hurtigt på sporet af gerningsmændene - og sporet fører ham tilbage til Beverly Hills. Her slår han igen pjalterne sammen med den lokale strømer Billy, og deres efterforskning fører til en kæmpestor forlystelsespark, hvor skurkene holder til.
Da Dan O’Grady returnerer til USA efter at have besøgt Irland, medbringer han en krukke med guld han fandt for foden af regnbuen. Desværre er troldens, som ejer guldet, fulgt med og vil gøre alt for at få krukken med de 100 guldstykker retur. Det lykkes næsten, men det ender alligevel med, at han (trolden) spærres inde i en kasse i kælderen og Grady ender på plejehjemmet uden at nogen tror på hans historie om en trold. 10 år går og ind i huset flytter Tori (spillet af en meget ung og smuk Jennifer Aniston) og hendes far. Et familieteam af tre malere skal hjælpe med at få huset i stand og de falder over kassen med trolden, som tilfældigvis undslipper. Og han har ikke glemt, at der stadig er 100 stykker guld han skal have. Snart går jagten ind og vi oplever hvor grum sådan en bette karl kan være.