Anført af familieoverhovedet Vittorio Manalese planlægger en siciliansk gangsterklan et storslået juveltyveri fra Villa Borghese i Rom. På snedig vis lykkes det Manaleses sønner at befri den berygtede, professionelle forbryder Roger Sartet fra en fangetransport, og Sartets ekspertise er uundværlig i planlægningen af det store kup. Kriminalkommissæren Le Goff er imidlertid blot ét skridt efter forbryderne, så tingene bliver mere og mere komplicerede.

Året er 1882. Wyatt Earp er sammen med sine tre brødre James, Virgil og Morg i færd med at drive en flok kvæg over prærien. En aften tager Wyatt, Virgil og Morg til den nærliggende by Tombstone for at få sig et glas øl og en barbering. Tombstone viser sig imidlertid at være en by, hvor lovløsheden hersker, og Wyatt bliver tilbudt jobbet som Tombstones sherif.

Rooster og Turk har overlevet 30 år som kriminalbetjente i New York, og makkerparret overvejer at lægge pistolerne på hylden, da en seriemorder melder sig på scenen. Gerningsmanden har tilsyneladende sat sig for at rense The Big Apple for alle de kriminelle som politiet af den ene eller den anden grund ikke får ram på. Desværre for morderen bliver Rooster og Turk sat på sagen.

Clive Owen spiller Will Graham, en tidligere bandeleder der har trukket sig tilbage til en noget mere stilfærdig tilværelse på landet. Her får han nu tiden til at gå med at skrive, men en dag bliver stilheden afbrudt. Will's bror er blevet dræbt af en kriminel bilforhandler, og for at hævne mordet på sin bror, vender Will nu tilbage til den verden, han egentlig havde svoret at lægge bag sig.