Under 2. Verdenskrig bliver en gruppe menige amerikanske soldater kastet i den berygtede tyske fangelejr Stalag 17. De bruger størstedelen af deres tid på at planlægge, hvordan de kan hjælpe hinanden med at flygte. Men da to fanger bliver dræbt under et flugtforsøg, bliver de klar over, at de har en spion i deres midte.
Brian Roberts (Michael York) er engelsk sprogstudent. Han ankommer i begyndelsen af 30'erne til Berlin og indlogerer sig på et pensionat, hvor han får Sally Bowles (Liza Minnelli) som nabo. Sally er sangerinde i "The Kit Kat Klub" – et springbræt til den filmkarriere, hun drømmer om. Stemningen er på én gang hektisk og uvirkelig. I Kit Kat Klub er der fuld tryk på det ubekymrede natteliv. Udenfor kaster det dystre hagekors sine truende skygger ud over hele byen. Sortklædte bøller drager hærgende gennem Berlin. Alle, der ikke bøjer sig for nazisternes magt, er i fare.Men Brian har alt for travlt med at nyde livet sammen med Sally til at bemærke faresignalerne. Og i kabaréten er der ingen problemer, dem lægger man fra sig i garderoben!
Den klassiske historie om den danske prins Hamlet, som bliver kaldt hjem til sin fars begravelse og finder ud af, at tingene ikke er, som de burde være i kongeriget Danmark. I en drømmevision opdager Hamlet, at hans onkel myrdede faderen - og Hamlets mor skal gifte sig med onklen. Dette må forhindres med alle midler.
En rig families middagsselskab bliver forstyrret af en politiinspektør, der efterforsker et tragisk dødsfald – og alle de tilstedeværende kan knyttes til forbrydelsen.
Den unge, karismatiske kong Henry V drager i krig for at lægge Frankrig under det engelske imperiums fødder. Han tvinges til at kæmpe mod både sine egne soldaters svigtende moral og sin egen indre tvivl, inden de støder sammen med fjenden i Agincourt. I vedholdende øsende regnvejr og mod en hær, der er seks gange større...
Sweeney Todd har meget at være bitter over. Han blev smidt i fængsel, selvom han var uskyldig, og han har mistet sin kone og datter. Da han bliver løsladt, slår han igen dørene op til sin barbershop, men nu er det en lidt anden behandling, som Todd tilbyder. Han har nemlig forvandlet sig til Den Djævelske Barber fra Fleet Street, der barbereer hovederne af sine kunder.
Det er midt om natten. Paulina er alene hjemme, og det stormer og regner. En fremmed bil nærmer sig i mørket. Paulina er skrækslagen, men det er Paulinas mand, som kommer hjem. Han er punkteret og har fået et lift af en venlig fremmed. Den fremmede inviteres indenfor som tak for hjælpen, Inde fra soveværelset genkender Paulina til sin rædsel den fremmedes stemme og særprægede latter. Han er manden, der 15 år tidligere, torterede og voldtog hende under militærjuntaens grufulde ophør. Skrækken afløses af flammende hævntørst. Fortidens torturbøddel skal nu være i hendes magt, han skal indrømme alt, og han skal angre alt!
London, 1929. Frank Webber, en meget travl Scotland Yard-detektiv, synes at være mere interesseret i sit arbejde end i Alice White, hans kæreste. Alice føler sig ignoreret og indvilliger i at gå ud med en elegant og velopdragen kunstner, som inviterer hende til at besøge sin fine lejlighed.