Teaterdirektøren Caden Cotard samler et hold for at gennemføre et nyt teaterstykke i en lagerbygning i New York. Imidlertid bliver skuespillere og ikke mindst instruktøren opslugt af livet på scenen, og som årene går, bliver stykket mere og mere en del af virkeligheden, alt imens livet udenfor de skrå brædder ufortrødent går videre.

Filmen er baseret på den cubanske digter Reinaldo Arenas' chokerende memoirer. Han vokser op på landet under ekstremt fattige kår, men som teenager tændes håbet, da han får kontakt med revolutionshæren, der som en flodbølge fejer hen over landet. Jubeldagene efter Castros magtovertagelse er hurtigt overstået. Snart mærker han på egen krop, at det nye kommunistiske regime ingen tolerance har over for afvigere og anderledes tænkende.

Advokaten John har det godt med en dejlig kone og en sød datter, men alligevel er det som om, der mangler noget i hans liv. En aften ser han fra toget en smuk kvinde i et vindue. Et par aftener senere stiger han af, og snart er han optaget af at lære ballroom-dans, for kvinden er danselærer. Gradvis opdager John en helt ny verden, der kommer til at ændre hans liv.