Den pyntesyge Øksebande hersker nærmest uindskrænket i en by i 1930'ernes Kina. Beboerne i én lille boligblok holder dog stand, men en skønne dag brydes freden, og snart er blodbadet i fuld sving. Herefter går det over stok og sten i et kæberaslende miks af slagscener, slapstick-sadisme og ekstatisk sort humor, og selv om figurerne blæser på tyngdekraften, ender mange af dem alligevel i en rød pøl - enten skudt, slået eller hakket ihjel!

Lee er kung fu-lærer i et Shaolin-tempel, da en britisk agent beder ham udspionere narkokongen Han ved at stille op i en kampsports konkurrence på dennes private ø. Lee skal kæmpe mod benhårde modstandere såvel som Hans mange håndlangere der i blandt O'Hara, narkokongens bodyguard, der er skyld i Lees søsters død. Lee forsøger både at vinde pokalen og kæmpe sig ind til kernen af forbryderorganisationen.

Tang Lung rejser fra Hong Kong til Rom for at hjælpe en familie ven, hvis restaurant er blevet mål for den lokale mafia. Tang Lung besejrer de lokale gangstere, men dette er i imidlertid ikke nok til at stoppe mafiabossen. Han hyrer kampsportseksperter fra hele verden for at gøre det af med Tang Lung. Den bedste, han kender, er "Colt", og det ender med, at Colt og Tang Lung tørner sammen i en spektakulær kamp i Colosseum.

Som mange andre kampeksperter drømmer Tsui om at blive optaget i den tophemmelige Squad 701. Da drømmen endelig går i opfyldelse, opdager han, at han ikke er villig til at betale prisen. Den umenneskeligt hårde træning har kun et formål - at frembringe robotagtige superdræbere uden menneskelige følelser. Som den første nogensinde lykkes det ham at flygte fra træningscentret ? og overleve. I Hong Kong skjuler han sig bag en ny identitet som pacifistisk bibliotekar og forsøger at starte et nyt liv. Men da Squad 701 iværksætter en blodig kampagne, er han tvunget til at reagere. Politet står fuldstændig magtesløse mens lemlæstede lig hober sig op. Morderne kan kun stoppes af én, der besidder helt ekstraordinære Martial Arts evner. Camoufleret bag en sort maske slipper Tsui en grusom hævn løs?

I Vietnam-krigens sidste forvirrede dage mister en amerikansk oberst sin gravide, vietnamesiske kone. 12 år senere får han i USA imidlertid oplysning om at både konen og deres søn er i live, og han begiver sig tilbage til Vietnam for, med fare for sit liv, at forenes med dem.

Fire betjente eskorterer en gangster til et højsikret fængsel, da en bandeleder planlægger et oprør udefra for at gøre det af med dem.

På sin 21 års fødselsdag bliver Alex henrettet for mordet på sin kæreste, Lauren. Til sin død hævder han at være uskyldig, men lige meget hjælper det. Efter henrettelsen genopstår Alex takket være en mystisk krave. Han er blevet noget bleg, men har til gengæld fået superkræfter, så Alex beslutter sig for at finde den rigtige morder.