Thrilleren 'Promising Young Woman' handler om den 30-årige Cassandra. En lovende ung kvinde - traumatiseret af sin venindes voldtægt og død. Cassandra har gjort det til sin livsmission at tage hævn - over mændene. Derfor tager hun i byen for at udstille alle dem, som prøver at udnytte fulde kvinder, mens hun jagter de skyldige fra fortiden.
I den franske gyser 'Martyrs' søger en kvinde hævn over de folk, som kidnappede hende som barn. Filmen betragtes som en del af den franske horrorbølge kendt som New French Extremity.
Kritikere og filmelskere strides stadig om denne Sam Peckinpah-films kunstneriske værdi, der vurderes som alt fra psykopatisk voldsorgie á la Straw Dogs til rendyrket filmisk mesterværk. Handlingen er kort: En mexicansk aristokrats datter er gravid, og faderen truer hende til at afsløre navnet på synderen, Alfredo Garcia. Herefter udlover han en million i kontanter til den, der kan bringe ham Alfredos afskårne hoved. Det sætter gang i eftersøgningen.
En ung forhenværende omrejsende musiker, nu vred revolvermand, vender tilbage for at skyde den grumme bandit, der dræbte hans eneste elskede. Snart udvikler begivenhederne sig temmeligt blodigt, og samtidig får revolvermanden sig en ny kæreste, en ung, kvindelig bibliotekar, og lærer en mexikanerdreng at spille guitar.
Iskolde Madam M er hjernen bag en skole for kvindelige lejemordere. Forførende unge kvinder kidnappes og gennemgår seks års intensiv kampsportstræning og seksuel uddannelse, der forvandler dem til uimodståelige dræbermaskiner, der kan begå sig over alt og slå ihjel med alt.... Hendes 40 ´elever´ er nu klar til den afsluttende eksamen. Pludselig flænger skudsalver mørket på sovesalen. Ordren brøler gennem megafonen: dræb pigen ved siden af dig og slæb liget udenfor! Kun tre overlever massakren. Tre færdiguddannede elitemordere. På de næste missioner overstiger pigerne alle forventninger. Deres mandlige ofre dør uventet, sitrende i seksuel ekstase. Men CIA har fået færten og sat deres bedste agenter på elimineringen. Slutspillet er i gang…
Mestertyven Charlie Croker begår sammen med sin bande et kup i Venedig, hvor de stjæler guldbarrer til en værdi af 35 millioner dollars. Alt skulle nu se perfekt ud, men efter kuppet bliver banden forrådt af et af medlemmerne, Steve. Han myrder pengeskabseksperten John Bridger og stikker af med guldet. Crocker lader sig dog ikke slå ud af det. Han samler banden igen, og de allierer sig med den smukke pengeskabsekspert Stella. Sammen vil de stjæle guldet tilbage, og Crocker lægger en snedig plan, hvis vigtigste ingrediens er tre små biler og en gigantisk trafikprop!
Med en seksløber fastspændt til lænden og et brændende ønske om hævn rider en mystisk kvinde ind i den støvede by Redemption. Hun er kommet for at gøre det af med borgmesteren i denne helvedes by intet mindre. Engang lagde Herod hendes liv lige så øde som den ørken, hun lige her redet igennem. Nu vil hun sørge for, at han aldrig kommer til at lægge noget-som-helst igen. Hvert år arrangerer han en skyde konkurrence, hvor byens borger kan udfordre hans position som byens ubestridte leder. De duellerer ved daggry to og to. Den sidste, der overlever, har vundet. Hidtil har Herod altid været den hurtigste på aftrækkeren, men Ellen er fast besluttet på at ændre historieskrivningen...
Med en mesters hånd væver instruktøren Clint Eastwood sit net af mord, intriger og voodoo sammen i en overdådig filmatisering af John Berendts bestseller-roman, som er baseret på virkelige hændelser. Foruden Kevin Spacey og John Cusack i rollen som en ivrig journalist, der føler sig draget af Savannahs dekadente og excentriske cirkler, tæller filmens veloplagte stjernebesætning navne som Jack Thompson, Alison Eastwood og den berømte drag queen The Lady Chablis.
Slaget om jorden er vundet og lederen af de onde Decepticoner Megatron er død. Så alt ånder tilsyneladende fred og idyl for menneskene og de gode Autobotter. Men Starscream, Decepticonernes nye leder, er på vej mod jorden for at kidnappe den unge Sam Witwicky, og til Autobotternes store frygt er Megatrons krop blevet stjålet. Nogen planlægger at genoplive den mægtige Decepticon og det må forhindres for enhver pris.