Ridderen Antonius Block vender tilbage fra et korstog til middelalderens pesthærgede Sverige. Ridderen er begyndt at tvivle på sin Gud, efterhånden som han møder stadig mere nød og elendighed på sin vej mod hjemmet. Pludselig står han øje til øje med Døden, der er kommet for at hente ham. Ved at udfordre Døden til et spil skak skaffer Antonius sig dog en frist, som han vil bruge til at søge et konkret tegn på Guds eksistens. Bergman's berømte drama modtog juryens pris ved filmfestivalen i Cannes.

Hogwarts er ikke længere et sikkert sted at opholde sig, og Harry Potter har mistanke om, at faren ligger indenfor skolens mure. Dumbledore er dog mere opsat på at forberede ham på den endelige kamp, som han ved nærmer sig, og sammen forsøger de at finde den nøgle, der kan afsløre Voldemort's forsvar. For at gøre dette rekrutterer Dumbledore sin gamle ven og kollega, levemanden professor Horace Schnobbevom, som menes at have vitale informationer, der kan bruges mod Voldemort.

Det skulle have været en hyggeweekend i en skovhytte. I stedet kommer Ash og Linda til at afspille et bånd, der vækker ondskaben i skoven. Inden længe er Linda blivet besat, og Ash må ty til både haglgevær og motorsav for at komme zombier og skeletter til livs.

Da en tornado rammer det triste Kansas, bliver den forældreløse Dorothy blæst til det farvestrålende land Oz. Hun kommer til at fornærme en ond fe, men bliver beskyttet af sine røde sko. Den gode fe råder hende til at tage til Emerald City, hvor Troldmanden måske kan hjælpe hende. På vejen bliver hun venner med et fugleskræmsel, der er dummere end vådt bølgepap, en blikmand, der ikke har noget hjerte og en løve, der mangler mod. Troldmanden beder dem, om at få fat i den onde fes kost.

Craig Schwartz er en talentfuld dukkefører, men gennembruddet udebliver. Han er gift med den nærmest manisk arbejdsomme Lotte. Deres ægteskab er blevet rutine; der er ingen gnist, ingen passion. For at skaffe nogle penge får Craig arbejde som arkivar på 7 1/2 etage hos firmaet LesterCorp, hvor han forelsker sig i den smukke Maxine, men hans følelser er bestemt ikke gengældte. En dag taber han ved et uheld et chartek bag et arkivskab, her opdager han en lille dør. Bag den finder han indgangen til en smal, mørk gang, der viser sig at være en portal, der giver adgang til John Malkovichs hjerne.

Bevæbnet med haglgevær og motorsav er Ash havnet i det 13. århundrede. Han beslutter sig for at hjælpe de lokale i kampen mod middelalderlig ondskab. Desværre kludrer han i det og vækker i stedet en hær af skeletter. Og så bliver der virkelig brug for Ashs særlige evner inden for nærkamp.

Under Anden Verdenskrig bliver børnene Peter, Susan, Edmund og Lucy sendt væk fra Londons bomber og ud på landet. Her finder de et magisk skab, der giver adgang på eventyrlandet Narnia, hvor den onde heks Jadis har indført evig vinter. Heldigvis kæmper den gode løve Aslan imod, og børnene kaster sig også ind i kampen. Men de fire er ikke alle på samme side.

Ingen anden tegnet langfilm har fængslet så mange generationer og mennesker, som Disneys Snehvide og de syv små dværge. Måske har det noget at gøre med det gribende eventyr om uskyldighed, misundelse, grådighed og kampen mellem det gode og det onde. Måske har det noget at gøre med at Walt Disney satsede alt hvad han ejede, for at virkeliggøre sin drøm om verdens første tegnede langfilm. Baseret på brødrene Grimms eventyr Kinder- und Hausmärchen (1812-15). Første tegnede langfilm nogensinde og den første egentlige spillefilm helt i farver. Walt Disney vandt en speciel Oscar for Snehvide, som bestod af én stor statuette og syv små.

Halloween-fejring, zombier og en udødelig sort kat. Uden at ville det, hidkalder teenageren Max, som hader Halloween, tre hekse fra fortiden. De truer hans søster, og Max må, med hjælp fra sine særdeles specielle venner, risikere sit liv for at beskytte hende og redde hende fra heksenes trolddomskunster.

Alex, en dreng besat af skræmmende historier, er fanget af en heks i sin moderne, magiske lejlighed i New York City. Hans originale hårrejsende fortællinger er det eneste, der holder ham i sikkerhed, da han desperat forsøger at finde en vej ud af dette snoede sted.

En billedhugger bruger magi til at forme sin ideelle mand til virkelighed, men begynder at falde for sin menneskeven og omfavner de fejl, der gør kærligheden perfekt ufuldkommen.