Sophie er en ung pige, som arbejder i sin mors hattemagerforretning. En dag bliver hun forfulgt af nogle skumle banditter, men reddes i sidste øjeblik af en køn, ung mand, som i bogstaveligste forstand flyver af sted med hende. Han er selv jaget af nogle uhyggelige, menneskelignende spøgelsesgopler, der viser sig at arbejde for den onde Ødeheks. Hauru, som han hedder, er en pigeglad og forfængelig troldmand. Uheldigvis har Ødeheksen fået rettet sin lede opmærksomhed mod Sophie og hendes kontakt med rivalen Hauru, så hun tryller i jalousi Sophie om til en meget gammel Sophie. En 90-årig, rynket morlille, som i hvert fald ikke kan charmere den kønne Hauru. Sophie, i sin forheksede skikkelse, forlader nedtrykt byen. På sin vej møder hun fugleskræmslet Kålroe, og sammen finder de frem til Det Levende Slot. Et vandrende, prustende slot, ganske mærkværdigt konstrueret, som Hauru bor i sammen med sin lærling, drengen Markl.
Håbet om endelig at komme væk fra fattigdom og væmmelige katte gør, at musefamilien Muskowitz beslutter sig til at emigrere til Amerika. Under rejsen over Atlanten, bliver lille Fievel skyllet overbord og flyder på må og få ind i New Yorks havn. Til sin forskrækkelse opdager den lille mus, at der lurer mange farer i det nye hjemland - og gaderne er ikke lavet af ost - som han havde fået fortalt! Et festligt, godmodigt og gribende eventyr! Et tegnet mesterværk for hele familien!
Greg Focker er dybt forelsket i sin kæreste Pam. Da de sammen skal tilbringe en weekend med hendes forældre, forbereder han sig på at fri til hende. Pams far Jack er dog alt andet end begejstret for Greg, og han gør intet for at skjule det. Samtidig synes den håbefulde ungersvend forfulgt af uheld under sine forsøg på at gøre et godt indtryk på familien.
Midt i en kvartlivskrise går Megan i panik, da hendes kæreste frier til hende. Hun søger tilflugt hjemme hos sin nye veninde, den 16-årige Annika, der bor sammen med sin livstrætte singlefar.
Efter at have mistet deres datter, tager parret Elin og Tobias på telttur i håb om at genfinde hinanden og bearbejde sorgen sammen. Inden de ved af det, ser de sig fanget i en endeløs strøm af meningsløs og afstumpet vold. Alt sammen til tonerne af den svenske børnesang 'Koko-di Koko-da'.