En jødisk komedieforfatter og en protestantisk sangerinde møder hinanden i New York, og sød musik opstår. De ved begge, at det kan være svært at finde den rette livsledsager i en verden befolket af intellektuelle kritikere, opskruede Rolling Stone-skribenter og selvhøjtidelige kunstnertyper. Gennem lange diskussioner om alt fra film til religion lærer de hinanden at kende, men forholdet bliver sat på prøve, da sangerinden overvejer at flytte til L.A.

Du vil elske Cool Runnings - en historie om de første Olympiske bobslæde deltagere fra Jamaica. Med en tidligere mester og en umulig drøm forlader de den solrige ø og rejser til de kolde vinterlege. Tager de verden med storm og bliver helte? Eller får de sig en ordentlig dukkert? Komedie-hit med John Candy baseret på virkelige hændelser.

Da 20th Century Fox's direktører første gang så M.A.S.H., var filmen meget tæt på at blive lagt på hylden og aldrig nogensinde blive frigivet. For dét, de så, var bestemt ikke endnu en heroisk portrættering af amerikanske soldater i krig. Derimod havde rebellen Robert Altman skabt en nærmest surrealistisk antikrigsfilm om en flok læger midt i Korea-krigen, der klarer sig igennem blodbadet ved hjælp af grov humor og vanvittige påfund. Det var bestemt ikke hverdagskost i 1969, men filmen ramte plet hos et amerikansk publikum, der var træt af Vietnam-krigen, og den ændrede med ét måden, der blev lavet film på i Hollywood. Det var en modig film dengang og er stadig mere vovet, end langt det meste af det, vi ser i dag.

Efter at en blind date går grueligt galt, aftaler Jim og Lauren, at de aldrig nogensinde skal se hinanden igen. Men det kommer hurtigt til at ændre sig på en ferie, da de to - inklusive deres familier og børn - alle bliver fanget i samme suite på en afrikansk safaritur!

Michael Jordan slammer, Snurre Snup jammer og Looney Tunesstjernerne giver den hele armen i Space Jam, en gang vanvittig boldleg, som er en af de mest geniale og morsomme komedier nogensinde, hvor live action og animation er kombineret. Der bliver gang i løjerne, når Tegneserieholdet møder Nerdlucks i en kamp, der skal afgøre, om Looney Tunes-heltene får lov at blive her på Jorden... eller om de skal sendes til en fjern galaktisk udpost, som kaldes Moron Mountain. The Nerdlucks har et frygtindgydende hemmeligt våben: De har stjålet NBA-stjernerne Charles Barkleys og Patrick Ewings evner med bolden og er blevet til Monstars. Tegneserieholdets eneste hemmelige våben er såmænd den bedste spiller i dette og ethvert andet univers. Han er helt uforlignelig, og det er løjerne også!

Endnu en baseball film, men absolut en af de gode af slagsen. Som europæer kan man som minimum koncentrere sig om det romantiske islæt eller glæde sig over godt spil af Kevin Costner, Susan Sarandon og Tim Robbins. Crash Davis er en ældre spiller fra en lavere række, som får til opgave at opdrage på stjerne-holdet Durham Bulls’ problembarn ”Nuke” LaLoosh. Begge bliver de temmelig lune på Annie Savoy, en pige med sin egen opfattelse af spillet.

I den sjove og hjertevarme familiekomedie, stilles en af USAs sejeste sportsstjerner overfor sin hidtil største udfordring - at tackle rollen som far! Joe Kingman (Dwayne "The Rock" Johnson), er en superstjerne hvis ego er lige så stort som en fodboldbane. Han er i fuld gang med at lade op til den store titelkamp, da hans otte-årige datter, som Joe ikke vidste fandtes, dukker op i hans alt andet end børnevenlige ungkarlelejlighed. Mens kampen nærmer sig, begynder Joe at indse, at den mest meningsfulde sejr er, at vinde den mindste, men allervigtigste, beundrers hjerte.

Teenagepigen Torrance Shipman må indse, at det er langt mere krævende at være leder af heppekoret på hendes high school i San Diego, end hun havde forestillet sig. Ikke mindst fordi skolens heppekor hele seks gange har vundet turneringen for heppekor, hvilket skaber høje forventninger. Samtidig mener Torrance's forældre, at hun bør bruge mere tid på skolearbejdet, og hendes kæreste mener, at hun bør bruge mere tid på ham. For at gøre ondt værre så har hun hørt, at Isis, lederen af det stærke, rivaliserende heppekor fra en hårdkogt slumskole, i år har tænkt sig, at sætte alt ind på at vinde turneringen. En af pigerne på Torrance's hold bliver skadet, så hun erstattes med Missy, en ny og ret kynisk pige. Missy har kun søgt ind i heppekoret, fordi skolen ikke har andre gymnastik-tilbud.

Da Lindsey bliver kæreste med Ben, er hun sikker på, at hun har mødt den perfekte fyr. Men snart går det op for Lindsey, at hun har en rival. Der er noget, der betyder mindst lige så meget for Ben, som hun gør - nemlig baseball. Ben er glødende fan af baseballholdet Boston Red Sox. Han følger dem i tykt og tyndt - i medgang og modgang. Er der plads til både Red Sox og Lindsey i hans liv?

Den 18-årige Lindsay elsker biler og drømmer om at at køre løb. Det er hendes far, der engang var en dreven stock car-kører, ikke meget for. Da hun forelsker sig i en gammel folkevogn, indvilliger hendes far tøvende i at give hende den. Inden længe må Lindsay erfare, at det bestemt ikke er en helt almindelig folkevogn.