Den aldrende politimand Roger Murtaugh får til opgave at efterforske den prostituerede Amanda Hunsaker's død. Amanda er datter af en bankdirektør, som er en af Murtaugh's personlige venner fra deres tid sammen i Vietnam. Til at hjælpe ham med efterforskningen får Murtaugh en ny makker i skikkelse af den selvmordsplagede og småpsykotiske Martin Riggs. Det uortodokse makkerpars efterforskning fører dem på sporet af en gruppe tidligere lejesoldater, der smugler heroin ind i Los Angeles. Ikke alene bliver efterforskningen nu ekstremt farlig, den bliver også personlig, da lederne af gruppen vil have Riggs og Murtaugh slået ihjel!
USA, begyndelsen af 1900-tallet. Bankmanden Alonzo Smith planlægger er flytte hele sin familie fra St. Louis i sydstaterne til New York, fordi han har fået et nyt job. De fire døtre er imidlertid stærke modstandere af dette, da St. Louis med den forestående verdensudstilling står for at blive verdens centrum. Esther er desuden blevet forelsket i nabodrengen John Truett.
Den håbløse nisse Bernard drømmer om at blive opfinder. Men han er til grin blandt alle de andre nisser, fordi hans opfindelser altid mislykkes. En dag bliver Julemanden kidnappet, og Bernard får nu den perfekte mulighed for at vise sit værd. Han må redde Julemanden fra den onde Neville Baddington og hans onde mor Vera, der er fast besluttet på at afsløre Julemandens store hemmelighed: hvordan han leverer gaver over hele verden på blot en nat. Bernard ved, at Julemanden bruger et tidsrejse-instrument til at rejse tilbage i tiden, så han kan nå at lægge alle gaver klar til alle verdens børn inden de vågner. Bernard beslutter sig for at bruge tidsrejse-instrumentet til sin fordel, ved at rejse tilbage i tiden og forhindre kidnapningen af Julemanden, og derved redde julen.
Efter en bilulykke ligger både Charlotte Hart og den onde bygherre Daniel Huntslar i koma, men deres sjæle er stadig vågne. De fornemmer begge, at dette er deres chance for at gøre noget godt og omvende fortabte sjæle. Og selvom de umiddelbart er meget forskellige, opdager de snart, at sammen står de stærkest!
Da familien tager afsted til bedstemor for at fejre jul, efterlader de deres ustyrlige hund Bone derhjemme. Imens de er væk, tager indbrudstyve på plyndringstogt i kvarteret, men de har ikke taget højde for Bone, der beredvilligt sætter sig for at beskytte familiens ejendele og tager kampen op mod de ubudne gæster.