Den 4. oktober 1991 blev der i byen Scottsboro, Alabama, rapporteret om en voldelig forbrydelse. Glenn Summerford, et stærkt religiøst medlem af pinsebevægelsen, blev anklaget for at have forsøgt at myrde sin kone med en klapperslange. Detaljerne i efterforskningen og retssagen, der fulgte, har hjemsøgt Scottsboro i årtier. I dokumentaren, Alabama Snake, følger man blandt andet lokalhistoriker og folklorist, Thomas Burton, der har brugt hele livet på at studere pinsebevægelsen og dennes okkulte forhold til slanger.
Paris var kun tretten år gammel, da han myrdede sin fireårige lillesøster Ella. Charity vakler mellem kærlighed og frygt til sønnen, der for ti år siden dræbte hendes datter, og spørger sig selv om, han er i stand til at angre, og om hun kan tilgive. Familiens historie er dybt dysfunktionel og præget af vold og psykisk sygdom i flere generationer, og spørgsmålet er, om Charity med en ny familie og et nyfødt barn kan bryde det mønster.