Det småt begavede Norville Barnes får et job hos det store firma Hudsucker Industries. Da firmaets præsident begår selvmord, får bestyrelsesformanden Mussberger indsat Barnes som ny præsident for at få firmaets aktier til at falde. Mussberger håber herved hurtigt at kunne overtage firmaet. Imidlertid viser Barnes sig at være en kæmpe succes, og Mussberger får meget svært ved at manipulere den nye præsident.

Den tidligere hjemmegående husmor Bridget tvinges ud på arbejdsmarkedet, da hendes mand bliver fyret fra sit job. Med meget få kvalifikationer lykkes det hende at få job i en bank, hvor hun opdager, at hun har mere til fælles med sine kollegaer Nina og Jackie end hun først regnede med. De tre er ansat til at destruere gamle pengesedler - over 1 million dollars om dagen! Bridget, Nina og Jackie føler sig overset i systemet og det varer ikke længe, inden de lægger planer om at snuppe det, de mener, der tilkommer dem.

De to søstre Rose og Maggie Feller er meget forskellige. Rose er den stille og diskrete type, der kæmper for at få en karriere i et advokatfirma, mens Maggie er en rigtig party-pige, der hele tiden skifter kærester og jobs. Da Maggie har en gevaldig nedtur, lader Rose hende flytte ind i sin lejlighed, men Rose svigter Maggie's tillid, og det ender med, at Rose smider hende ud igen. Nu skal der en bedstemor, som begge troede var død, til at bringe søstrene sammen igen.

Helen Harris (Kate Hudson) lever sit drømmeliv. Hun har et velbetalt job på New Yorks hotteste modelbureau og tilbringer nætterne på Manhattans mest trendy klubber. Men en dag får Helen, ganske uventet, forældremyndigheden over sin søsters tre børn. Og det kan godt være, at Helen er statens smarteste moster, men karriere og vildt natteliv passer meget dårligt sammen med rollen som mor til tre. Helen tvinges snart til at indse, at hun må vælge mellem jet set-livet og de nye små vidundere i hendes liv. Hun får støtte af børnenes nye skoleleder, den unge stilfulde præst, Dan Parks (John Corbett) – som er mere end villig til at hjælpe Helen...

Brad og Kate elsker julen, så længe de kan tilbringe den som de altid gør - foran poolen i et eksotisk ferieparadis. Det ugifte par er begge skilsmissebørn, og forsøger for så vidt muligt at undgå højtidens familliære forpligtelser. Denne jul skal det dog være anderledes. Da det i tv afsløres, hvor de er på vej hen, får de fire forældres husstande på samme tid alle den gode ide at invitere dem til hjem til en hyggelig jul i familiens skød.

Kim Bodnia er Claus, ex- mesterbokser på antabus med en drøm om sin egen bokseklub. Den skal finansieres via jobbet som inkassator for en slimet lånehaj. Desværre har Bodnia et lille problem. Han er ikke meget for at bruge vold. Han nøjes helst med truslerne. Iben Hjejle er Laura, charmerende, løgnagtig ludoman, der manisk flår i den enarmede og spiller på alt fra ristet franskbrød til VM i sværvægts-boksning. Hun har ”lånt” 100.000 af firmakassen, har åbnet 46 konti i diverse banker og har en gæld i omegnen af 500.000 dask. Da Claus bliver sendt ud for at ”overtale” Laura til at betale, ryger han i problemer. Trusler bider ikke en skid på Laura. Til gengæld bider Lauras charme på Claus…