Benjie Nycum opsøger sin tidligere elsker, Michael Glatze, som før har været aktivist for homoseksuelles rettigheder, men nu har en kone og arbejder som præst.
Det amerikanske samfund er gennemsyret af religion. Millioner af amerikanere går rundt og venter på verdens undergang, og den kristne popkultur er blevet en milliardindustri. Måske er det denne åndelighed, der kommer til udtryk i forestillingen om den amerikanske drøm, men påvirker dommedagsvisionen også amerikansk udenrigspolitik? Fra alle hjørner af kristendommen i USA, fra brødkøerne til yogahold, fra små, ydmyge kirker til megakirkerne, fortæller en række religiøse og verdslige amerikanere om deres længsel efter trøst og mening i den moderne verden.