Portræt af Jake LaMotta, der begynder som håbefuld bokser i 1940ernes Bronx og ender som afdanket natklubejer i Californien. Den unge Jake er talentfuld og ambitiøs. Men uden for ringen har han svært ved at styre sit temperament, og det går især ud over hans kæreste Vicki og broderen Joey. Efter stadig sjældnere boksesejre er der kun jalousi og paranoia.

Ray er en helt utrolig og inspirerende beretning om at tage kampen op mod livets genvordigheder. Filmen vandt 2 Oscar® - herunder Bedste skuespiller for Jamie Foxx' fantastiske præstation - og blev nomineret til 4 andre - herunder Bedste film. Ray Charles overvandt uoverkommelige forhindringer på sin vej fra den spæde start til international stjernestatus og satte sit tydelige præg på musikken gennem årtier. Ray er en underholdende og uforglemmelig film, som kombinerer den fortryllende historie med skuespillerpræstationer i verdensklasse og fantastisk musik.

Den succesfulde Robin har hele livet foran sig, da han bliver lammet af polio. Eksperter og læger ønsker at påbegynde behandling og holde ham på sygehuset, men hans hustru Diana nægter at lytte til lægernes råd og beslutter at tage ham med hjem. Med hendes grænseløse hengivenhed, nærvær, humor og beslutsomhed formår hun at skabe rammerne om et liv, hvor Robins handicap pludselig blot bliver en naturlig del af deres forhold og dagligdagen. Sammen nægter de at lade sig fængsle af hans lidelser og skaber et liv omgivet af humor, mod og lyst til livet.

Harvey Pekar lever et kedeligt liv som kontorist på et soldaterhospital, men en dag bliver han inspireret til at skrive en tegneserie baseret på sit liv. Harvey får hurtigt stor succes med at fange hverdagens små guldkorn, og det varer ikke længe før han får kultstatus i det ellers kedelige lille samfund. Men succesen er svær at håndtere for en gennemsyret pessimist som Harvey.

Efter en komet karriere over kongresleder, senator og vicepræsident tabte den utrolig ambitiøse Richard M. Nixon i 1960 valgkampen til Kennedy. 8 år senere, på trods af vedholdende rygter om indblanden i mordet på Kennedy og CIA's mislykkede kup mod Castro, bestiger Nixon magtens tinde som De Forenede Staters præsident. Problemerne i det amerikanske samfund udvikler sig, modstanden mod Vietnam krigen tager til, ungdomsoprøret og utilfredsheden breder sig. Nixon begynder hurtight at føle sig afmægtig over for det enorme apparat, han er sat til at styre. I et desperat forsøg på at fravriste bl.a CIA og FBI deres enorme magt over alting, opretter Nixon sit eget hemmelige efterretningsvæsen. Det bliver starten på den lavine, der samlet kom til at gå under betegnelsen Watergate…

Den 26-årige Karl Marx er i 1844 på vej i eksil med sin hustru, Jenny, da han møder den socialistiske teoretiker, Friedrich Engels i Paris. Engels, der er søn af en industrialist med fabrikker i både Tyskland og England, er voldsomt interesseret i arbejderklassens elendige leveforhold og fremsætter vedvarende kritik af kapitalismens indvirkning på samfundet. Karl Marx fascineres af Engels, der leverer de sidste brikker til Marx’ verdensbillede, og sammen påbegynder de en årelang kamp for at bringe arbejderbevægelsen ind i den moderne æra. En kamp, der munder ud i det berømte værk ”Det kommunistiske manifest”.

Med underskøn erotisk fetichkunst skal homofobi og sygeliggørelse fordrives! Dette er historien om den finske kunstner ‘Tom of Finland’, som finder ventil for sine undertrykte drifter via sine lækre illustrationer af hunks, som bliver identifikationsskabende.

John Hustons film om den franske illustrator og maler Henri de Toulouse-Lautrec opnåede 7 Oscar-nomineringer, herunder for bedste film og for bedste mandlige hovedrolle. Jose Ferrer spiller kunstneren, som blev berømt for sine plakater fra natklubben Moulin Rouge. Filmen fremhæver den lille, næsten dværgagtige mands omgang med de mange kvinder i hans liv og giver iøvrigt et levende tidsbillede af pariserkvarteret Montmartre i det 19. århundrede.

Frank og Jack Baker har i 15 år optrådt på kabaret'er som klaver-duo og mangler efterhånden motivation og inspiration. Det kommer i form af en sangerinde der ændrer deres rutineprægede optræden, og også deres indbyrdes personlige forhold.

Vi følger den berømte kastratsanger Carlo Broschi - med kunstnernavnet Farinelli - i hans møde med det spanske og engelske kongehus, smukke kvinder og indflydelsesrige personer som Georg Friedrich Händel og Nicola Porpora.

96 timer før invasionen af Normandiet, under anden verdenskrig, kæmper den britiske premierminister Winston Churchill med sine alvorlige forbehold med Operation Overlord og hans stadig mere marginaliserede rolle i krigsindsatsen.