I årene før Anden Verdenskrig tvinges en fattig, japansk pige til at forlade sin familie for at arbejde som stuepige i et geisha hus. På trods af en forrædderisk rival, der vil knække hendes livsmod, blomstrer hun op og udvikler sig til den legendariske geisha Sayuri. Smuk og kultiveret forfører og erobrer hun tidens mest magfulde mænd, men er samtidig plaget af en hemmelig kærlighed til den eneste mand, hun ikke kan få.

Salomon Sorowitsch lever det søde liv i 30’ernes Berlin… Privilegeret af sine mange dyre bekendtskaber. Rig af de penge, han selv har fabrikeret. Indtil anden verdenskrig bryder ud, og Sorowitsch ryger i koncentrationslejr. Men nazisterne har en plan med falskmøntneren. Ved at massefremstille falske pund og dollars vil Nazi-Tyskland undergrave sine fjenders økonomi. Sorowitsch kan redde livet. Men prisen er at hjælpe sin værste fjende… ”Forfalskerne” er baseret på den virkelige historie om det gigantiske falskmøntneri, som blev iværksat af nazisterne i KZ-lejren Sachsenhausen i 1942. Filmen høstede fortjent en Oscar® for Bedste Udenlandske Film, og siden premieren har den gået sejrsgang på filmfestivaler Verden over.

Som et usædvanligt portræt af menneskelighed midt i en af historiens mest umenneskelige perioder udspiller handlingen i The Diary of Anne Frank sig i Amsterdam under 2. verdenskrig. Anne Frank og hendes familie gemmer sig for nazisterne sammen med nogle andre jøder i et loftskammer i byen. I begyndelsen oplever den 13-årige Anne opholdet som et spændende eventyr, men som tiden går, øges faren og angsten for at blive opdaget og deporteret.

Landmanden Franz Jägerstätter lever et idyllisk liv med sin kone og tre døtre i en lille landsby i Østrig. Da Anden Verdenskrig bryder ud, bliver han indkaldt til hæren. Franz nægter at sværge troskab til Hitler, hvilket bringer både ham og hans familie i fare.

Fire nordafrikanske unge mænd melder sig i 1943 under de franske faner i kampen mod nazisme og med håb om en fremtid i frihed, men mødes trods heltemodig indsats med fornedrelse og forskelsbehandling.