I april 1912 stævner den enorme luksusliner Titanic ud på sin skæbnesvangre jomfrurejse. Ombord forelsker den 17-årige overklassepige Rose sig i den fattige, fandenivoldske Jack, der har vundet sin billet i et spil kort. Ingen af dem aner, at 'skibet der ikke kan synke' har kurs mod katastrofen. James Cameron's episke drama gjorde Leonardo DiCaprio og Kate Winslet til superstjerner og modtog hele 11 Oscars - deriblandt priserne for bedste film og instruktion.

Alle verdens monstre bor i Monstropolis. Byen får sin energi fra Scream Heat, der indsamler børns skrig. Imidlertid er børn ikke længere så nemme at skræmme, så Monstropolis står overfor en energikrise. Derfor får den førende fremkalder af skrig, det store blå monster Sully, den krævende opgave at løse problemet. Det bliver ikke nemmere, da hans rivaler Henry J. Waternoose og Randal Boggs også kommer på banen. Og samtidig forvilder barnet Boo sig ned i monstrenes verden. Og er der noget monstrene er bange for, så er det børn.

Panserkrydseren Potemkin skildrer mytteriet i Sortehavsflåden i 1905 og den efterfølgende folkelige opstand mod zarstyret. Filmen var oprindeligt et bestillingsarbejde - et stykke sovjetisk propaganda, der skulle markere revolutionens spæde begyndelse og endelige sejr tyve år senere. Da matroserne på panserkrydseren Potemkin får leveret råddent, maddikebefængt kød til deres suppe, begynder oprøret mod de tyranniske officerer, og det lykkes matroserne at få kontrol over skibet. Matrosen Vakulinchuk, som har stået i spidsen for mytteriet, bliver skudt af en officer under oprøret, og skibets besætning tager hans lig med ind til havnebyen Odessa, hvor han bliver lagt lit de parade. Rygterne om mytteriet spredes hurtigt. Folk strømmer til for at vise sympati med oprørerne og samles på Odessatrappen.

Årtiers værste snestorm rammer Lincoln lufthavn og skaber kaos på landingsbanen og køer i ventehallerne. Flyleder Mel Bakersfeld prøver at holde styr på det hele, imens hans kone vil skilles og hans svoger kritiserer ledelsen. Hurtigt synes en større ulykke uundgåelig.

Militæreksperten David Grant bliver pludselig sat på en opgave, der er en del mere farlig end at spidse blyanter, da en Boeing 747 bliver kapret af terrorister. Grant må nu forsøge at snige sig omborg på flyet - MIDT I LUFTEN - sammen med en gruppe toptrænede soldater, for at forsøge at desarmere terroristernes bombe og redde alle de uskyldige passagerer.

Kaos bryder ud i Los Angeles efter angrebet på Pearl Harbor under anden verdenskrig i krigstidsparodien 1941, der er instrueret af Steven Spielberg. Denne muntre og komiske fortælling, der fnder sted på Hollywoods gader, har Dan Aykroyd og John Belushi på rollelisten, overdådige specialeffekter og skøre personer i en flot, stjernebesat opsætning. Mens hysteriske californiere forbereder sig på en formodet japansk invasion, forsøger en broget skare af forsvarere at beskytte deres elskede kyst kantet med palmetræer.

Nu genoplives 'The Day the Earth Stood Still' - klassikeren af samme navn fra 1951. Keanu Reeves spiller en alien ved navn Klaatu, hvis ankomst til vores planet udløser global kaos. Mens regeringer og forskere verden over kæmper for at løse mysteriet bag den fremmedes pludselige visit på jorden fanges en ung kvinde, spillet af Jennifer Connelly, og hendes stedsøn i Klaatus mission. Han kalder sig selv for "Ven af Jorden" og langsomt begynder kvinden og hendes stedsøn at forstå de forskellige konsekvenser af Klaatus tilstedeværelse. 'The Day the Earth Stood Still' er en science-fiction film udover det sædvanlige.

To dykkere er efterladt ude på havet uden en båd. Der er ikke noget andet, end vand i kilometervis afstand, med mindre de ser på, hvad der er under dem ...