Efter tre hjemløse personer finder et forladt spædbarn juleaften, leder de efter barnets forældre og møder en lang række originaler undervejs.

Gus, en ensom og usikker grå sky, er en mester i at skabe ”farlige” babyer. Skabelserne er kunststykker, men er også mere end en håndfuld for Peck, hans trofaste stork, der bringer babyerne ud.

Standup-komikeren Henry og operasangerinden Ann forelsker sig i hinanden. De får datteren Annette sammen - en lille pige med et helt specielt talent - men snart rammer tragedien. Leos Carax modtog Cannes-festivalens instruktørpris for den vilde musical 'Annette', der har manuskript og musik af Ron og Russell Mael - alias Sparks.

Uden varsel vender Mae tilbage til sin lille hjemby efter et årti i New York. Livet i storbyen har gjort hende kynisk, og hendes bror kan knap nok genkende hende, da hun flytter ind. Men med tiden kan det velkendte fiskerleje måske opbløde hendes følelser igen.

Tre uheldige kidnappere sætter både liv og lemmer på spil, da de kidnapper babyen Bink og tror, at det er den sikre vej til hurtige penge. Godt nok har Binks forældre mange penge og godt nok vil Binks mor gøre alt for at få sin øjesten tilbage, men da Bink stikker af ud i storbyens mylder og udsætter sine kidnappere for det ene halsbrækkende stunt efter det andet, skal de være mere end heldige, hvis de skal slippe ud af situationen med livet i behold. En herlig, skingrende vanvittig komedie for hele familien og med stunts du aldrig har set før.

Lord Graystoke og hans frue strander ved Afrikas kyst. De dør begge kort tid efter at deres søn John kommer til verden. John bliver adopteret af en gruppe gorillaer og vokser op under navnet Tarzan helt uden kontakt med mennesker. År senere redder Tarzan en jæger, der opdager Tarzans identitet og tager ham med til England. Men her er Tarzan helt uden for det miljø han kender.

J.C. Wiatt tror hun har styr på sin tilværelse; hun er smuk, begavet og har det kølige overblik, der med sikkerhed vil lede hende til succes i erhvervslivets absolutte top. Altså lige til en spæd, yndig lille pige finder vej til hendes liv. Nu starter et desperat forsøg på at opretholde balancen mellem powerfrokoster og pudderkvaster, mens misundelige kollegaer og magtsyge chefer med det samme udnytter situationen til deres egen fordel. Men de har gjort regning uden mor, for her er en kvinde, der ikke kan holdes nede ret lang tid ad gangen. Og hun vil vise verden, at kvinder kan både nå - og få - det hele; og helt efter egne ønsker!

George Banks havde det svært med at hans datter blev voksen og skulle giftes. Knapt er han kommer sig over det, inden han står over for at skulle være morfar. Den nye titel sætter gang i en seriøs midtlivskrise for George, der ser sit liv ende og familien gå i opløsning. Lige da det hele ikke burde kunne blive meget værre, annoncerer hans kone at hun også er gravid.

Chucky er død, og det samme er hans kone, Tiffany, men deres afkom lever, så sønnen Glen er nu på vej til Hollywood, hvor en film om hans forældres psykopatiske seriemord bliver indspillet. Glen er på jagt efter sin familie, og i Hollywood lykkes det ham at genoplive Chucky og Tiffany, som melder deres ankomst med et brutalt hævntogt mod filmbyen. Men Glen er ikke glad. For Chucky og Tiffanys efterfølger har ikke arvet tørsten efter blod - endnu...

I den­ne ef­ter­føl­ger til suc­ces­fil­men Art­hur fra 1981, for­mår Art­hur at mi­ste hele sin 750 mil­li­o­ner dol­lars for­mue. Vil den tid­li­ge­re mil­li­o­nær-play­boy kun­ne over­le­ve som en fat­tig, umu­lig-at-an­sæt­te al­ko­ho­li­ker? Som til­læg til Art­hurs egne pro­ble­mer kom­mer det fak­tum, at ko­nen Lin­das bi­o­lo­gi­ske ur be­gyndt at "tik­ke" hø­je­re og hur­ti­ge­re end no­gen­sin­de, og hun pres­ser ham til at be­gyn­de at tage an­svar for sig selv.

Den djærve sømand Skipper Skræk, med hang til majspibe og spinat, ankommer til den lille havneby Grønkøbing. Her falder han pladask for den underskønne Olivia og bliver venner med hamburger-elskeren Wimpy. Uheldigvis er Olivia allerede forlovet med den grumme pirat Brutus der har alt andet end reelle hensigter - både hvad angår byen og Olivia. Den slags finder Skipper Skræk sig selvfølgelig ikke i, og han beslutter at sætte Brutus på plads.

Den lovende tegneserietegner, Tim Avery, er netop blevet far til en lille dreng, Alvey, så Tim har for alvor fået hænderne fulde med at passe både baby og karriere. Tims frygt for dagligdagens små problemer blegner dog hurtigt, da det viser sig, at lille Alvey er født med superkræfter. Superkræfterne skyldes, at Tim for et stykke tid siden kom i besiddelse af en mystisk maske, som han tog på til en firmafest. Men det var ikke en helt normal maske – men selveste guden Lokes magiske maske, der giver bæreren overmenneskelige kræfter og evner. På forunderlig vis er maskens kraft blevet overført til lille Alvey, der i bogstaveligste forstand formår at sætte huset på den anden ende. For at gøre ondt værre er familiens hund temmelig jaloux på Alvey, og den forsøger gang på gang at få fat i den magiske maske, så den hårdt prøvede Tim må ofte skille de to kamphaner.