FBI har et godt øje til skurken Cody Jarret, der til sidst tilstår et mindre røveri for at give sig alibi i forbindelse med et større. Senere bryder Cody ud af fængslet sammen med cellekammeraten Hank, og de to samler Codys gamle bande for at planlægge et røveri mod en pengetransport. Men Hank viser sig ikke at være den forhærdede forbryder, han giver sig ud for.

Bubby – en evnesvag ung mand, der hele sit liv har været spærret inde i sit hjem, hvor han er blevet misbrugt af sin forstyrrede mor. Men en dag slipper Bubby ud i virkeligheden. Han kan kun kommunikere ved at efterligne, hvad andre siger og gør, og han stifter for første gang bekendtskab med kærlighed, kriminalitet og rock ’n’ roll. Spørgsmålet er bare, om Bad Boy Bubby vil drukne i virkelighedens barske realiteter, eller om der er plads og brug for hans særegne tilgang til livet…

Marts 1945. De amerikanske styrker er ved at rykke ind i Tyskland, og den nazistiske højkommando giver den tyske hær ordre på at sprænge en vigtig bro i luften for at sinke dem. Major Kreuger tøver dog med at adlyde ordren, for den vil afskære hans tropper fra deres hjemland. Samtidig får amerikanerne ordre på at tage tyskerne til fange.

Special effects-specialisten Rollie Tyler har rigtig skidt erfaring med at hjælpe politiet. Alligevel lader han sig overtale til at hjælpe den lokale ordensmagt med at fange en usædvanlig skummel kratlusker. Opgaven viser sig at være indgangen til en omfattende konspiration, og igen får Tyler brug for alle sine talenter i forsøget på at forblive i live.

Den tidligere CIA-agent Bryan Mills bliver jaget vildt, da hans ekskone findes myrdet. Alle spor peger nemlig i retning af Bryan, og snart har han både FBI og CIA i hælene. Nu må den hårdtslående eks-agent bruge sine bedste færdigheder for at få ram på de virkelige mordere og beskytte det eneste, der betyder noget for ham - nemlig hans datter.

Chicagos mest kæphøje strømerpar, Ray og Danny, jokker grundigt i spinaten, da de spolerer en større undercover-mission i deres jagt på narkobaronen Julio Gonzales. Som straf sender chefen dem på tvunget ferie i det solrige Key West, hvor de overvejer at slå sig ned og købe en bar. Men da de hører, at Julio er på fri fod og ude efter dem, tager Ray og Danny tilbage for at rydde ordentligt op efter sig.

Norval Greenwood er en ung mand, der har levet et problematisk liv, blandt andet med alkoholmisbrug. En dag får han en uventet besked fra sin far, som han ikke har set længe. Faderen beder sin søn om at besøge ham i hans afsidesliggende hus. Norval tager øjeblikkeligt afsted i håbet om, at genforeningen kan skabe lidt ro i hans liv. Dette bliver dog ikke den rolige tur, Norval havde håbet på. Faktisk udvikler turen sig til et regulært mareridt.

Vi er stadig oppe mod psykopaten Rusty Nail, der nyder at jage mere eller mindre uskyldige mennesker i sin store lastbil. Denne gang har han kastet sin kærlighed på en gruppe gaderacere, der er på vej til Road Rally 1000 løbet. De skyder naturligvis en genvej og havner dermed i Rusty Nails net!

Jessica, hendes forlovede, Caleb, og hans ven, Tanner, checker ind på det ensomme Meadow View Inn hotel, der ligger midt i ødemarken. De har dog ingen idé om, at hotellet bliver drevet af en morderisk psykopat og to afstumpede og grådige mænd, som tjener store mængder penge på at sælge snuff film på det sorte marked.