Instruktøren og skuespilleren Yasuke Kafuku plejer et på én gang platonisk og lidenskabeligt forhold til sin hustru gennem 20 år, manuskriptforfatteren Oto. De udklækker idéer, mens de har sex eller kører ture i bilen, som er mere end bare et transportmiddel for parret. Men under den harmoniske overflade ulmer konflikterne, og en chokerende hændelse bliver springbrættet for Ryûsuke Hamaguchis kontemplative og lavmælt følsomme road trip.

'Nightmare Alley' handler om Stan, der får job som alt-mulig-mand på et omrejsende karneval i starten af 1940'erne. Han viser hurtigt et talent for at læse mennesker, og kommer under oplæringen hos trick-clairvoyanten Zeena og hendes mand Pete. Stan får udviklet sig eget nummer, som han drager til storbyen for at optræde med. Men det bliver starten på en mørk og farlig rejse, da han slår sig sammen med en mystisk psykolog for at svindle flere af byens velhavende mænd. 'Nightmare Alley' er baseret på romanen 'Lykkeridder'.

Ray og Polly Cutler er på en forsinket bryllupsrejse til Niagara. Her møder de et andet ægtepar, Rose, en bartender, og George, en deprimeret krigsveteran flere år ældre end sin kone, som de snart opdager begge har noget at skjule.

Maurice Bendrix (Ralph Fiennes) har en lidenskabelig affære med Sarah Miles (Julianne Moore), som er gift med Henry (Stephen Rya). Sarah afslutter uden grund affæren, så da Maurice tilfældigt en dag møder den fortabte Henry, der er sikker på, at hans kone er ham utro, tilbyder Maurice at udgive sig for en skinsyg elsker, der vil have Sarah skygget. Henry afslår, men Maurice bliver nu så besat af tanken om, at Sarah har en ny elsker, at han alligevel hyrer en detektiv.

'Knock Knock' handler om en ægtemand med et perfekt liv, men en aften, hvor han er alene hjemme, banker to forførende, unge kvinder på døren...