Den 12-årige Josh ønsker under en karneval, at han var voksen. Morgenen efter vågner han op - som voksen! Kort efter får han job på en legetøjsfabrik, hvor han hurtigt får succes pga. sine evner til at forudsige, hvad børn kan lide at lege med. Men selv hans smukke kollega Susan kan ikke afhjælpe Josh's søgen tilbage til den ukomplicerede barndom.

Den stressede mor Tess Coleman (Jamie Lee Curtis) og hendes teenagedatter Anna (Lindsay Lohan), er uenige om alt – tøj, hår og fyre. For ikke at tale om Annas rockdrømme og Tess’ nye mand, som hun snart skal giftes med. Få dage før brylluppet kommer Tess og Anna op at skændes på en kinesisk restaurant. For at få dem til at holde op, bliver de begge budt på en kinesisk lykkekage. Næste morgen har mor og datter på mystisk vis byttet krop. Alt tyder på, at det ikke bliver nogen helt almindelig kedelig fredag...

Den mugne millionær Edwina Tomlin har arrangeret, at hendes sjæl bliver overført til Terry, men det går galt, og Edwina ender i advokaten Rogers krop. Nu må Roger forsøge at forene de to sider af sin personlighed - og det er ikke nemt. Samtidig skal der også være tid til en romance med den labre Terry.

Selvom Woody og Nell har været naboer hele deres liv, er de forskellige som nat og dag. Woody er stjernespiller på skolens fodboldhold, Nell er nørd med næsen dybt begravet i skolebøgerne. Faktisk kan de kun blive enige om én ting: de kan ikke udstå hinanden. På en udflugt til det lokale museum støder de på en oldgammel gud, som beslutter sig for at lave rav i den - han bytter simpelthen deres sjæle om. Nu er Nell fanget i Woodys krop og Woody i Nells, og det giver uforudsete problemer: Woody kan pludselig ikke spille fodbold længere og Nell kan ikke bestå selv den simpleste eksamen. For at klare sig må de - gys! - hjælpe hinanden .

Jessica Spencer mener selv hun er indehaver af det perfekte liv: Hun er kaptajn for cheerleaderne og dater skolens lækre quarterback. Men en morgen vågner hun op som en 30-årig mand. Og det er altså ikke helt så nemt at vinde sin kæreste tilbage, blive kåret som bedste cheerleader og blive klar til det store afdansningsbal, når man også skal huske at barbere sine skægstubbe.

Marshall Seymour (Judge Reinhold) er en travl forretningsmand, der har et forlist ægteskab bag sig, og som forsømmer sin 11-årige søn Charlie (Fred Savage). På en forretningsrejse i Østen får han uden sit vidende et magisk kranium med sig hjem. Da Charlie er på besøg, sker det usandsynlige: Far og søn bytter krop! Marshall er ikke ligefrem begejstret for at ligne et barn. Charlie kan derimod godt se fordelen af at have en voksen krop, men det bliver ikke ved med at være lige sjovt. Snart tårner problemerne sig op, ikke mindst da den professionelle smugler Tina gør sin entré, for hun vil gøre hvad som helst for at få fat i det eftertragtede kranium. Marshall og Charlie vil dog ikke af med trofæet, for måske kan det genoprette tingenes orden. Hvis de dog bare vidste hvordan!

Ved hjælp af en ulykke, bliver sjælen i David og hans svingende bedstefar byttet om. Mens bedstefar krop er stadig i koma, nyder han at have en ung krop igen og reparationer nogle fakta i Davids liv, som han finder ikke at være selvsikker nok.