Celia Kasse er fanget i et voldeligt og kontrollerende forhold med en rig og dygtig forsker, men en mørk nat flygter hun og holder sig skjult. Men da Cecilias voldelige eks begår selvmord og efterlader hende en stor del af sin store formue, begynder hun at tro, at selvmordet var arrangeret. Da en række uhyggelige tilfældigheder får dødbringende konsekvenser og truer de personer, hun holder mest af, begynder Cecilia at tvivle på sin forstand, mens hun desperat forsøger at bevise, at hun bliver jaget af en, som ingen kan se.

Kate får ikke noget sex hos sin mand, så hun tager med en lækker fremmed hjem. Desværre bliver hun efterfølgende skåret i strimler i elevatoren af en lyshåret fremmed. Eneste vidne til det brutale mord er luderen Liz, der hurtigt bliver politiets hovedmistænkte. Liz og Kate søn Peter beslutter selv at finde morderen.

Det er tidligt om morgenen. En gruppe amerikanske nationalgardister er på vintermanøvre i Louisianas sumpe. Fuldt udrustet til krig drager de ud i sumpene og leger krig med løs krudt, men pludselig bliver ilden besvaret med skarpe skud og fra det øjeblik bliver legen til en rigtig krig, i fjendens land. Krigen føres mod en fjende, som man aldrig ser, som kender terrænet og som man ikke kan forstå. Og fjenden har ingen intentioner om at slippe nogen af soldaterne levende ud af sumpene...

For to år siden lykkedes det lige akkurat den hurtigtsnakkende, smarte juveltyv Miles Logan at redde livet, da han under et stort diamantkup blev snydt af sine makkere. Dengang nåede han at gemme en diamant til 20 millioner dollars i en luftkanal i en ufærdig bygning. Efter at have siddet i fængsel er Miles nu tilbage for at skaffe diamanten. Bygningen er færdig - det er en politistation. Nu må Miles udgive sig for politimand for at få sit bytte...

Den unge Robin besidder stærke telepatiske evner. Da skruppelløse videnskabsfolk i regeringen interesserer sig meget for disse evner, bliver Robin kidnappet under et iscenesat terrorangreb. Robins far, Peter, en tidligere regeringsagent, sætter sig imidlertid for at befri sin søn og allierer sig med gymnasiepigen Gillian, som også har telepatiske evner, for at finde Robin.

En seriemorder begynder at dræbe berømtheder efter en liste. Det bliver op til betjent Harry Callahan, bedre kendt som Dirty Harry, at pågribe morderen. Under opklaringen opdage Harry, at også hans navn står på listen. Som sædvanlig går Dirty Harry til arbejde med lige dele rå vold, hårde kommentarer og tunge håndvåben.

Den magtfulde tv-journalist John Tanner har inviteret sine venner og deres koner ud i sin weekendhytte på landet. Men CIA-agenten Lawrence Fassett får Tanner overbevist om, at en af gæsterne er russisk spion. Fassett sætter videoovervågningsudstyr op i hele hytten, og paranoiaen breder sig, efterhånden som Tanner aner, at han bare bliver brugt som brik i et indviklet dobbeltspil.

Horace Pinker, er tv-reparatør og seriemorder. Han efterforskes af betjent Lt. Parker, og Pinker kommer også på besøg i hans hjem, hvor han brutalt myrder Parkers kone, søn og datter. Parkers anden søn, Jonathan, får på mystisk vis forbindelse med morderen gennem sine drømme, og han fører sin far til Pinkers virksomhed, som derefter bliver stormet af en gruppe betjente. det lykkes Pinker at undslippe i et voldsorgie, hvor han dræber fire betjente og der efter går efter Jonathans kæreste, Alison. Jonathans næste drøm drøm fører ham og hans far til en ejendom, hvor de griber Pinker på Fersk gerning i et kidnapningsforsøg. Pinker bliver arresteret efter en kamp mod Jonathan og bliver dømt til den elektriske stol.

Den berømte kirurg Eugene Sands mister sin lægeautorisation efter at have udført en operation under påvirkning af amfetamin. Han lægger sit gamle liv bag sig og møder den kriminelle Raymond Blossom. Eugene indleder en ny lægekarriere – han behandler skudsår på kriminelle, som ikke vil havne på sygehuset.