Yakuza-bossen Anjo bliver myrdet og hans sadomasochistiske, bindegale højre hånd Kakihara sætter sig for at finde morderen ved at torturere enhver mistænkt. Samtidig melder den mystiske og brutale lejemorder Ichi sig på banen. Da Kakihara hører om hans evner, så må han bare møde denne smertens mester. Imens forstætter jagten på Anjo morder.

Kritikere og filmelskere strides stadig om denne Sam Peckinpah-films kunstneriske værdi, der vurderes som alt fra psykopatisk voldsorgie á la Straw Dogs til rendyrket filmisk mesterværk. Handlingen er kort: En mexicansk aristokrats datter er gravid, og faderen truer hende til at afsløre navnet på synderen, Alfredo Garcia. Herefter udlover han en million i kontanter til den, der kan bringe ham Alfredos afskårne hoved. Det sætter gang i eftersøgningen.

Minebyen Appaloosa terroriseres af den brutale ranchejer Randall Bragg og hans bande. Da Bragg dræber Appaloosas sherif, hyres den omrejsende sherif Virgil Cole og hans partner Everett Hitch til at bringe lov og orden til byen. Det er ikke nogen let opgave, og den bliver ikke mindre kompliceret, da den æggende, unge enke Allison ankommer til byen.

Den unge skulptør Yo bliver kidnappet og hypnotiseret af den kinesiske kult "Sons of The Dragon" - han bliver deres perfekte snigmorder, som skånselsløst effektivt udrydder alle, der står i vejen for kulten - men selvom hans krop adlyder hans herrer, så matres hans følsomme kunstneriske sjæl over de handlinger, han begår: Hver gang han slår nogen ihjel, græder han - deraf navnet "Crying Freeman". Først da han bliver forelsket i en ung smuk jomfru, er han istand til at vriste sig fri af sine herrer - blot for at få den japanske yakuza på nakken i stedet.

Chris Kenner er superstrømer i Los Angeles' politi, men opvokset i Japan. Hans nye makker, Johnny Murata, er amerikaner af japansk afstamning. Begge kan noget med kampsport, og da de sættes på en opgave i kvarteret Little Tokyo, kommer de på sporet af den gangsterboss, som hakkede Chris' mor og far i småstykker, da han var barn. Nu er tiden kommet til at få hævn!