Seks personer, med hver deres hemmelighed, får en invitation til en middag hos Mr. Boddy, som selv har en hemmelighed: Han afpresser alle gæsterne. Men snart findes han død, og gæsterne, og en snakkesalig Butler, må finde ud af præcis hvem morderen er, før de slår til igen.

Bambi er fortællingen om et ungt dådyr, som en dag vil blive Skovens Konge. Men vejen er lang. Der er meget han må lære og meget han skal forstå. Til at hjælpe sig har Bambi ikke kun sine venner, Stampe, Hr. Ugle og det generte stinkdyr Blomst, men også sin stolte far. Han er den eneste, der kan redde ham fra de farer, der lurer i skoven.

Det unge par Jenny og Steve planlægger at tilbringe en romantisk weekend sammen ved en idyllisk sø i skoven. Freden forstyrres dog af en bande med børn og unge, der terroriserer dem. Da Steve vover sig til at konfrontere dem, trappes volden op, og weekenden forvandles til et levende mareridt. Det lykkes for Jenny at flygte ind i skoven, men hun havner i en djævelsk kat-og-mus leg med de sadistiske børn. Til sidst bestemmer hun sig for ikke længere at være et offer.

En deling soldater er på overlevelsestur i det skotske højland. Det skulle have været en helt rutinemæssig terrænøvelse, men alt går galt. En af mændene kommer slemt til skade. Radioen virker ikke. De mangler vand og mad. Mørket sænker sig. Fulmånens bleggule cirkel letter fra horisonten. Nattestilheden flænses af et gruopvækkende ulvehyl. Fjenden har fundet dem...

Den 15-årige Winnie Foster er datter i byens fineste familie. Hun får en hård opdragelse hjemme og drømmer om et friere liv uden for familieejendommens høje stakit. Med truslen om at blive sendt på opdragelsesanstalt, flygter hun ud i den store skov nær hjemmet. Der møder hun Jesse Tuck, som bærer på en utrolig hemmelighed – han og hans familie er udødelige efter at have drukket af en magisk kilde. Winnie og Jesse forelsker sig dybt i hinanden og snart står Winnie overfor valget at vende hjem – eller leve for evigt sammen med Jesse...Tuck Everlasting er baseret på Natalie Babbitts prisbelønnede roman med samme navn. Det er en varm og romantisk film om den første store kærlighed og menneskers evige spørgsmål om tidens gang og livets mening.Alexis Bledel får en meget lovende spillefilmsdebut i rollen som Winnie Foster og Jesse Tuck spilles af Jonathan Jackson. I andre roller ses blandt andre Oscar-vinderne Sissy Spacek, William Hurt og Ben Kingsley.

Den rige patriark Aristide Leonides dør under mystiske omstændigheder. Hans barnebarn Sophia overtaler sin gamle elsker, privatdetektiven Charles, til at rejse til familiens gods for at efterforske dødsfaldet. Blandt de tre generationer af Leonides-dynastiet hersker der en giftig atmosfære af bitterhed, nag og jalousi. Der er ikke mangel på motiver eller mistænkte - kan Charles finde morderen, inden han eller hun slår til igen?

I det 19. århundrede søger to søstre tilflugt i et fort. Da den ene bliver bidt af en varulv, må søstrene arbejde sammen for at finde en kur.

Vi følger en familie, der har isoleret sig dybt inde i en skov, fordi en overnaturlig trussel terroriserer verden. Men en dag bliver deres stille tilværelse forstyrret, da en desperat familie søger tilflugt hos dem.