Militærfolk fra den franske højreorienterede organisation OAS hyrer en engelsk lejemorder med kodenavnet "Sjakal" til at myrde præsident De Gaulle. Sjakalen går koldblodigt i gang med sine forberedelser, men rygterne om attentatplanerne siver til den franske regering, der hyrer landets bedste detektiv til at afsløre sjakalens identitet og forpurre attentatet.
Det var ikke kun sin bil, Mateo Blanco mistede for 14 år siden på Lanzarote. Ulykken tog også hans syn, karrieren som filminstruktør og ikke mindst hans livs kærlighed, Lena. Nu skriver han manuskripter under navnet Harry Caine og har slettet alle spor af sit tidligere liv, indtil hans sekretær spørger ind til fortiden med Lena.
Han myrdede Paraguays premierminister med en gaffel men det gav ham ingen glæde.Hans psykiater arbejder kun under dødstrusler og hans ærkerival vil starte en fagforening for rejemordere. For Martin Q. Blank er livet, som lejemorder, tomt og uden mening. Da Martin får en indbydelse til at deltage i jubilæet på den high school, han i sin tid gik på, vender han tilbage til sin barndomsby Grosse Pointe. Her møder han Debbie, den ungdomskæreste, han til et skolebal for 10 år siden, gav afkald på. Han møder også de gamle klassekammerater, som stadig tror på den amerikanske drøm. Samtidig dukker et sidste job op. Et job som han ikke er alene om.
En ung forhenværende omrejsende musiker, nu vred revolvermand, vender tilbage for at skyde den grumme bandit, der dræbte hans eneste elskede. Snart udvikler begivenhederne sig temmeligt blodigt, og samtidig får revolvermanden sig en ny kæreste, en ung, kvindelig bibliotekar, og lærer en mexikanerdreng at spille guitar.
Tracy Flick er stræberen, som altid scorer rene 12-taller, og som er fast besluttet på at blive elevråds-formand på Carver High. Den populære lærer Jim McAllister beslutter sig for at forpurre Tracys næsten sygeligt energiske stræben og rekrutterer en modkandidat. Han havde nok ikke forestillet sig, hvor vanskeligt det ville blive at standse Tracy.
England, 1932. Sirl William McCOrdle og Lady Sylvia har inviteret en række venner til jagtselskab på deres landsted. Det er en alsidig forsamling med blandt andet en grevinde, en krigsveteran, et matineidol og en amerikansk filmproducent, samt deres personlige tjenestefolk. Under den pæne og festlige overflade viser der sig at være en række hemmeligheder, og pludselig står selskabet midt i et mordmysterium.
Chuck Barris drømmer om at slå igennem som tv-producer. Han går bare og venter på, at den ultimative idé til et tv-show skal komme til ham. Det eneste, han har på hjernen ud over sin kommende tv-karriere, er kvinder og sex. Af uforståelige årsager lykkes det ham faktisk at nedlægge den ene kvinde efter den anden. Uforståeligt, fordi han for os, publikummet til filmen, virker alt andet end charmerende, og man kan ikke ligefrem påstå, han er køn. Filmen dvæler lidt ved en påstand om, at de her kvinder måske netop falder for Chuck, fordi de kan mærke, at han engang vil få stor succes. Da det endelig sker, at Chuck er ved at bryde igennem inden for tv-branchen, bliver han opsøgt af en agent fra CIA, som er overbevist om, at Chuck ville kunne tjene sit land ultimativt ved at blive agent for CIA. Først for sent indser Chuck, at han er blevet rekrutteret som lejemorder, og nu er der ingen udvej - han må leve et dobbeltliv som kendt tv-producer og hemmelig agent.
En lusket fransk listetyv stjæler de britiske kronjuveler, og MI-7 sætter straks agent Johnny English på sagen. Det viser sig, at franskmanden har planlagt flere anslag mod det britiske monarki, og sagen kompliceres yderligere, da English møder den forførende dobbeltagent Lorna Campbell.
Julian Noble er snigmorder, men i takt med at alderen stiger bliver der færre jobs. Danny Wright, en forsigtig og stille fyr, er på forretningsrejse til Mexico, hvor han må og skal afslutte en meget vigtig handel, der absolut ikke må gå i vasken. Disse to modstridende typer støder på hinanden over drinks i mexikansk hotelbar og en særdeles akavet samtale bliver imod alle odds begyndelsen på et usædvanligt venskab. Et venskab der sættes på prøve da tidsfordriv med alkohol og tyrefægtning udvikler sig til lejemord!
Den kendte violinist Ryan Harrison (Leslie Nielsen) bliver uskyldig dømt for mordet på forretningsmanden Hibbing Goodhue. Da fangetransporten kører galt stikker Harrison af og må nu finde den rigtige morder og bevise hans uskyld. En enarmet, etbenet mand med et øje!
Eric Knox, grundlæggeren af firmaet Knox Technologies, har opfundet et software program der, bedre end fingeraftryk, kan identificere personer via deres stemme. Opfindelsen kan betyde en katastrofe, hvis den falder i de forkerte hænder. Da Eric Knox bliver kidnappet falder mistanken straks på konkurrenten Roger Corwin. Kun én mand kan løse mysteriet. Han har nemlig tre af verdens mest smarte, seje og sexede detektiver ansat. De går under navnet Charlies Angels!
Mel Brooks er den griske milliardær Goddard Bolt, der vil jævne en fattig bydel i L.A. med jorden for at bygge et moderne butikscenter. Desværre ejer hans rival Vance Crasswell (Jeffrey Tambor) en del af området, og de to indgår et væddemål. Kan Coddard klare at leve en måned som hjemløs i kvarteret, så får han Vance's del. Kan han ikke klare det, så løber rivalen af med området.
Kan dine lattermuskler klare endnu en omgang Scary Movie? Lige som du troede det var sikkert, at begynde at se film igen… så viser Scary Movie 4 sit grimme ansigt, og giver os en skrupskør, uklippet og ucensureret version, der aldrig har været vist i biograferne. I denne fjerde og sidste del af den hæmningsløse trilogi, går det løs med stjerner som Anna Faris (Scary Movie 1, 2 & 3, Lost In Translation), Regina Hall (Scary Movie 1, 2 & 3) og Craig Bierko (Cinderella Man) i hovedrollerne, samt fantastiske gæstespil af Carmen Electra, Michael Madsen og Leslie Nielsen. Men The Grudge er ikke stærk nok, The Village er ikke sikker nok, og Saw er ikke skarp nok, til at undgå endnu en latterkrampe i det gode gys’ navn i Scary Movie 4!
Den storbarmede Levonna og Lamar kunne have haft det perfekte forhold, hvis det ikke var for Lamars tendens til at springe ind af udgangen når hun mindst venter det. Mens Levonna leder efter en kur på dette usædvanlige problem, bestiger Lamar alt hvad deres lille by har at byde på.
Efter at Charlie Sheen dør, bliver hans tre børn fundet i en hytte langt ude i skoven. De vilde unger flytter ind hos Charlies bror, Dan, og dennes kæreste, Jody, i et hus fyldt med overvågningskameraer. Noget tyder på, at børnene hjemsøges af deres mor, som er besat af en dæmon. Imens kæmper Jody for at få hovedrollen i en ballet, mens Dan har problemer på sit arbejde i et genetikcenter for aber.