San Francisco, 1970. En seriemorder efterlader kryptiske spor på sine gerningssteder og sender forhånende breve til politiet, der dog ikke af den grund kommer tættere på at fange ham. En lille gruppe politifolk og en journalist forsøger stædigt at fange den nærmest usynlige morder, men må sande, at dennes magt strækker sig langt længere end de umiddelbart havde forstillet sig.
Egentlig er Malcom gangster, men under et fængselsophold opdager han Islam og begynder at tale om rettigheder for sorte i et racistisk USA. Efterhånden bliver den karismatiske ex-fange kendt som Malcom X, en leder i det store samfund og en forkæmper for borgerrettigheder for alle uanset hudfarve. Men både blandt kristne og muslimer har Malcom mange fjender.
Den kæderygende privatdetektiv Philip Marlowe kører en ven fra Los Angeles til den mexicanske grænse. Da han kommer hjem, er hans lejlighed fyldt med strømere, og han bliver anholdt for mordet på vennens kone. Det starter en lavine af mystiske begivenheder: Hvem er hans ven egentlig? Hvor er han nu? Og hvorfor skylder han mafiaen penge?
Grant og Fiona har været gift i mere end 50 år og elsker hinanden højt. Da Fiona viser tegn på alzheimer, lader hun sig indlægge på et plejehjem med speciale i sygdommen - og her må man ikke få besøg den første måned. Grant venter i længsel, og endelig kan han genforenes med sin hustru. Men det er en helt anden kvinde, han møder. Hun har svært ved at genkende ham og er tilmed blevet forelsket i en anden.
Freddy Heflin har altid haft et brændende ønske om at blive politimand, men han er døv på det ene øre og må derfor nøjes med at blive byens sherif. Efter et mislykket forsøg på at dække over mordet på to sorte ungdomskriminelle, begår en New York-betjent selvmord, og hans onkel Ray Donlan forsøger at skaffe beviserne af vejen. Med hjælp fra efterforskeren fra Internal Affairs, Moe Tilden, og den nedtrykte, venneløse NYPD-betjent Gary Figgs, begynder Freddy at undersøge korruptionen i NYPD's egne rækker, da det ikke lykkes myndighederne at finde liget af den døde betjent.
Arturo Bandini (Colin Farrell) - en fattig ung italiensk wannabee forfatter ankommer til Los Angeles med to brændende ønsker i bagagen: Han vil skrive en roman, og han vil giftes med en blondine. Den temperamentsfulde, mexicanske skønhed, servitrice Camilla Lopez (Salma Hayek), har også et stort ønske: Hun vil giftes med en rig amerikaner. Da de mødes er tiltrækningen øjeblikkelig og intens. Begge kæmper imod med næb og klør, men de drages uimodståeligt mod hinanden og indleder et gnistrede lidenskabeligt forhold fyldt med eksplosive modsætninger. Men hvad gør de nu med alle deres planer?
Jack Friar (Samuel L. Jackson) er en dreven storby-detektiv, der kan lugte ballade på flere kilometers afstand. Men hans indbyggede alarm svigter, da han intetanende vader ind i en bank midt i et røveri. Fanget! Mens banden højlydt skændes om hvorvidt strømer-svinet gør bedst gavn som levende gidsel eller som afskrækkende lig, arbejder Friars hjerne på højtryk. Den ubekendte faktor er hans fangevogter. Hun ser forresten forbandet godt ud, indrømmer han modstræbende over for sig selv. Sig mig? sidder tøsen ikke der og flirter med ham? Åbenlyst og skamløst. Men Friar er trods alt for rutineret til at bide på maddingen i form at hendes lokkende krop og tasken med de mange dollars. Det burde han i hvert fald være...
I 11 år har Beths liv været begrænset til at arbejde om natten i en dagligvarebutik, mens hendes dagtimer bruges på at passe sin sengeliggende, bitre og voldelige mor. Det eneste, der holder hende i gang, er en stemme i radioen. Stemmen er psykologen Dr. Roland. Beths besættelse vokser til det punkt, hvor intet, ikke engang mord, vil forhindre hende i at komme til den kvinde, hun begærer!