Sidney Prescott (Neve Campbell) vender tilbage til hjembyen Woodsboro, der for år tilbage var kulisse for en stribe legendariske mord. Sidney, der nu er succesfuld forfatter, er i byen for at promovere sin nye selvhjælpsbog, men besøget bliver også et glædeligt gensyn med de gamle venner og nu ægtefolk Sheriff Dewey (David Arquette) og Gale (Courteney Cox). Men nogen er begyndt at genoplive fortiden. For den frygtede Ghostface-killer viser sig igen, og det lader til, at den eneste han har ventet på i alle disse år, netop er Sidney... Det oprindelige cast er samlet igen med Neve Campbell, Courteney Cox og David Arquette og suppleres af nye unge stjerner som Hayden Panetierre, Rory Culkin, Emma Roberts, Adam Brody og Anna Paquin, der har fået et internationalt gennembrud som servitricen Sookie i tv-serien "True Blood".

Henry Chinaski - Bukowskis alter ego - er et faktotum, en altmuligmand eller løsarbejder, som tager de småjobs, han falder over, og som ikke skaber problemer for hans helt store lidenskaber - kvinder, druk, gambling og skrivning. På en nedslidt bar sidder Henry og drikker. Varebilen står udenfor med døren åben. Bilen er fyldt med is, som skulle have været leveret et andet sted for længst. Henry bliver fyret for gud ved hvilken gang og tjekker ind på et billigt hotel. Her åbner han en flaske, sætter sig ned og skriver - romaner, essays, poesi. Han er forbavsende produktiv og sender manusser ind til diverse litteraturmagasiner og forlag i en lind strøm – men bliver afvist gang på gang. Henry har mange kvinder, men der er noget specielt ved kvinden Jan. De deler den samme begejstring for rusen og bliver stærkt tiltrukket af hinanden. Rundt i Henry og Jans turbulente liv på skyggesiden af det amerikanske samfund cirkler utallige alkoholikere, ludere og småspillere.

Den 11-årige Nim bor sammen med sin far alene på en lille Stillehavsø. Da faderen forsvinder under en storm og øen trues af ubudne gæster, må Nim tage affære.

Forfatteren Max Zornan ankommer til New York for at promovere sin nyeste roman. Forfatterens unge kone Clara er rejst i forvejen et par måneder tidligere for at arbejde på bogens udgivelse og lancering i USA. Romanen beretter om en passioneret romantik i den samme by 17 år tidligere, og skæbnen vil, at han netop møder sin gamle flamme, Rebecca. Kærlighedsaffæren spøger stadig i dem begge, og de beslutter sig for at tilbringe en sidste weekend sammen i Montauk, en lille fiskerby på Long Island...