2001 - A Space Odyssey er Stanley Kubricks imponerende, Oscar®-vindende* mesterværk, der på ypperlig vis skildrer kampen mellem mennesket og maskinerne, og som dristigt og medrivende lader musik og bevægelse gå op i en højere enhed. Kubrick (som skrev filmmanuskriptet sammen med Arthur C. Clarke) tager os først med til en præhistorisk fortid, hvor jorden er befolket af aber, for derefter at springe flere årtusinder frem i tiden (ved hjælp af et af filmhistoriens mest utrolige klip) til rumtiden for til sidst at sende astronauten Bowman (Keir Dullea) ud i rummets uendelige vidder – måske helt ud i udødeligheden. "Open the pod bay doors, HAL" - og lad en utrolig rejse tage sin begyndelse.
Sam Lowry er teknokrat i et futuristisk samfund præget at bureaukrati og stilstand. Mens han sidder i de endeløse rutiner drømmer han om at gro vinger og flyve sammen med den perfekte kvinde. I et spagfærdigt oprør mod systemet bestemmer Lowry sig for at omgøre arrestationen af en undergrunds-VVS-mand ved navn Harry Tuttle. Under arbejdet møder han rent faktisk sine drømmes kvinde, men nu har regeringen ham mistænkt for at stå bag en række bombninger i byen. Lowrys liv, der før var så sikkert, er pludselig i overhængende fare – men det er bestemt ikke kedeligt.
Det forbrændte lig af en ung kvinde bliver fundet på en strand, og umiddelbart peger alle spor i retning af, at hun var ombord på den færge, hvor en terrorbombe sprang kort tid forinden. Men agent Doug Carlin har en mærkelig fornemmelse af at have set kvinden før, og han begynder at grave i sagen. I hendes lejlighed på køleskabet finder han den kryptiske besked: Du kan redde hende.
Nu, hvor Tony Starks status som superhelt er afsløret, må han endnu engang trække i arbejdstøjet for at kæmpe mod sin farligste fjende til dato. Heldigvis har han et par nye venner ved sin side!
'Eagle Eye' handler om en ung fyr, hvis tvillingebror er død under mystiske omstændigheder. En dag finder han ud af, at han er brik i planlægningen af et politisk snigmord. For at forhindre uskyldige menneskers død, bliver han nødt til at følge med strømmen. D.J. Caruso instruerer og stjerneskuddet Shia LaBeuf spiller hovedrollen i den højeksplosive thriller 'Eagle Eye', der er produceret af Steven Spielberg.
Michael Jennings er verdenskendt som den eneste der kan løse specialiserede projekter for de største high-tech selskaber. Når en opgave er udført slettes Jennings hukommelse som en sikkerhed for, at han ikke røber selskabernes mest sårbare hemmeligheder. Jenning forventer at hans seneste projekt, der har taget fem år at løse, vil skaffe ham næsten 4,5 mio dollars i lønningsposen, men i stedet for den rare check, modtager han en konvolut med forskellige ting og sager. Nu hvor Jennings ingen hukommelse har, må han finde sig i forklaringen om, at han selv gik med til den anderledes betaling og snart opdager han, at indholdet i konvolutten er spor af hans fortid. Hvis Jennings ikke meget hurtigt fatter sammenhængen, bliver han fuldstændig slettet af sin sidste arbejdsgiver!
Milo og Teddy arbejder sammen på et revolutionerende stykke computer-software, samtidig med at millionæren Gary Winston er i gang med at udvikle et lignende program. Han tror, at Milo og Teddys ideer er afgørende, og inviterer dem på besøg i sit gigantiske firma. Teddy gider ikke lege med det multinationale firma, men Milo vil gerne vil være med. Inden Milo tager af sted, bliver han kontaktet af en agent, der forbereder en anti-trust sag mod Winston. Milos er smigret over den opmærksomhed han får på sin nye arbejdsplads, men inden længe viser hans drømmejob sig at blive til et mareridt.
Hvad sker der, når den frygtindgydende kombination af verdens kraftigste computere og den menneskelige hjerne samles i en person, hvis latente ondskab og had ad medicinsk vej forstærkes og bringes op til overfladen? Jobe Smith (Jeff Fahey) er en blid voksen havemand med en intelligens som en 6-årig. Han lever stille af at slå folks græsplæner, men bliver konstant hånet og ydmyget. Jobe er det perfekte "forsøgsdyr" for videnskabsmanden Dr. Angelo (Pierce Brosnan), der udfører tophemmelige intelligensforøgende eksperimenter ved hjælp af superavanceret Virtual Reality. Jobe's fremskridt er forbløffende, hans tankevirksomhed ændres til det overmenneskelige, og hans holdning bliver aggressiv. Med troen på sin egen guddommelighed og en hyperintelligent hjerne, der syder af had, er en katastrofal lavine sat i gang.
Efter en stum mands kæreste forsvinder, begiver han sig ned i et fremtidigt Berlins lurvede underverden, og der taler hans handlinger for sig selv.
I en nær fremtid er robotterne udviklet til at kunne udføre avancerede arbejdsopgaver. Men der er fejl i nogle af robotterne, så de løber løbsk. Politibetjenten Jack Ramsay får til opgave at stoppe dem. Men hans opgave bliver gjort vanskeligere, da en galning begynder at programmere robotterne om til flyvefærdige dødsmaskiner.
I vores nære fremtid er tidsrejser den spændende, men uforudsigelige virkelighed. Firmaet Time Safari Inc. tilbyder eksklusive tidsrejser til rige eventyrere med muligheden for at gå på storvildtjagt efter levende dinosaurer! Men rejser i tid medfører store risici, for den mindste ændring kan sætte evolutionen over styr og da en mission i fortiden går galt, forandres nutiden gradvist til ukendelighed. Nu må et team af sted på den ultimative tidsmission for at tilbagekalde katastrofen og forhindre den forvandling, der truer med at udslette menneskeheden!