Året er 1999, og der er borgerkrig i Sierra Leone. Fiskeren Solomon's drømme bliver knuste, da han bliver kidnappet og tvunget væk fra kone og barn for at arbejde i en diamantmine, der finansierer borgerkrigen.

Igen og igen har Douglas Quaid den samme drøm om Mars. For at udleve drømmen opsøger han firmaet Total Recall, der kan sælger virtuelle drømmeferier. Under besøget bliver Quaid angrebet, og herefter tager tingene for alvor fart. Quaid beslutter at søge svar på sine mange spørgsmål i kolonien på Mars. Men er det hele drøm eller virkelighed?

Den franske hemmelige agent Joss Baumont bliver efterladt i et afrikansk land ledet af en brutal diktator. Da det lykkes ham at flygte fra fængslet to år senere, er diktatoren på statsbesøg i Frankrig. Baumont planlægger at snigmyrde diktatoren, men dermed får han sine gamle arbejdsgivere på nakken.

Da en britisk agent og dennes sekretær bliver myrdet på Jamaica, sender den britiske efterretningstjeneste MI6 deres bedste agent, James Bond, afsted for at finde ud af, hvem der står bag mordene. Sporene fører til den afsidesliggende ø Crab Key, hvor den kinesiske videnskabsmand dr. No bor. Han har bygget et kæmpe atomlaboratorium på øen og har herfra tænkt sig at ødelægge USA's atomprogram - og udsætte landet for afpresning. Sammen med den smukke Honey Rider sætter Bond alt ind på at forpurre dr. No's onde planer.

Under en hemmelig operation i Prag bliver en gruppe CIA-agenter dræbt. Den eneste overlevende er Ethan Hunt, og han bliver nu beskyldt for at være forræder. For at bevise sin uskyld må han trænge ind i CIA's hovedkvarter og tappe det for oplysninger. Derfor slår han sig sammen med to andre frafaldne agenter, computereksperten Luther og den franske knivekspert Krieger samt Claire, der er enke efter Ethans chef. Kun ved at arbejde sammen kan de gøre sig forhåbninger om at komme igennem CIA's avancerede sikkerhedssystem.

Sammen med sine dyrevenner har løven Alex levet hele sit liv i fangenskab. De har vænnet sig til faste spisetider og et liv uden de store sorger og glæder. Gruppen af venner beslutter at se lidt på den omgivende storby, men ender i stedet på den afrikanske ø Madagaskar, hvor de pludselig skal lære at klare sig selv i naturen...

Ethan Hunt har trukket sig tilbage fra jobbet som hemmelig agent, da han bliver lokket tilbage i tjenesten af sine overordnede. Nu står Ethan over for sin mest dødbringende fjende til dato - den hensynsløse våbenhandler Owen Davian! Med støtte fra sit team kaster Ethan sig ud i et forsøg på at redde den tilfangetagne agent og stoppe Davian, før han udraderer sit næste offer, Ethans kone, Julia.

Mr. og mrs. Smith er et tilsyneladende helt almindeligt ægtepar, der lever et tilsyneladende helt almindeligt forstadsliv. Men i virkeligheden er John og Jane Smith dødeligt effektive lejemordere, der tilmed er ansat af hver sin organisation. Mr. og mrs. Smith kender ikke noget til hinandens dobbeltliv. De drømmer begge om lidt spænding i ægteskabet, og de får deres ønske opfyldt, da de bliver hyret til at myrde - hinanden!

I 1883 sender den engelske premierminister William Gladstone, general Charles 'Chinese' Gordon i spidsen for sin hær til byen Khartoum i Sudan. Her trues tusinder af civile af den muslimske Mahdi og hans tusinder af hellige krigere. Det lykkes indledningsvis Gordon at vinde Mahdiens respekt, men det lykkes ham ikke at forhindre, at Mahdiens hær lægger sig i en jernring omkring byen. Hele magtbalancen i området står nu på spil, og Gordon står over for sit livs vigtigste udfordringer: Slaget om Khartoum kan begynde.

Superagenten Ethan Hunt får den umulige opgave at stoppe den afhoppede agent Sean Ambrose i at sprede et dræbervirus over Australien. Heldigvis har Ethan Seans smukke ekskæreste, mestertyven Nyah Nordoff-Hall, til at hjælpe sig. Ethan og Nyah forelsker sig i hinanden, og da Sean tager Nyah til fange og smitter hende med det dødbringende virus, begynder et hæsblæsende kapløb mod tiden for Ethan. Han skal have fat i modgiften til virusset - inden det er for sent at redde Nyah!

En højtstående russisk officer hopper af og en amerikansk agent får til opgave at fragte ham ud af Europa og tilbage til Washington, alt imens han skal holde modstanderne på afstand og vinde sin eks-kone tilbage.