”LOVE IN MANHATTAN” er en rørende og romantisk hyldest til livet og forelskelsen. Griffin (Dermot Mulroney) får konstateret uhelbredelig kræft, men han nægter at bruge resten af sit dyrebare liv på et hospital og sætter sig for at nyde hvert eneste sekund, han har tilbage. Han tager et kursus på det lokale universitet på Manhattan, og da han møder den indelukkede men tiltrækkende Phoenix (Amanda Peet), kaster han sig straks ud i en spontan flirt. Phoenix fatter mistanke om Griffins sygdom, men selv om hun holder igen, kan hun ikke modstå Griffins charme, og sammen begynder de at gribe dagen, ture forelsket rundt på Manhattan og nyde hinandens selskab.

En mand er blevet forgivet og ved at han kun har ca. 24 timer tilbage at leve i. Han bruger disse sidste timer til at opklare, hvem der har villet myrde ham og hvorfor - og det bliver en gang hæsblæsende detektivarbejde, men også en sidste mulighed for et klarsyn på hans hidtil utilfredsstillende liv.

Overklasse briten Adela tager i 1920'erne til Chandrapore for at opleve det ægte Indien. Her møder hun den indfødte Dr. Aziz, og de to bliver venner. Det er dog slut med venskabet da Adela anklger ham for voldtægt efter en udflugt. Selvom beviserne er utilstrækkelige, bliver Aziz' liv aldrig det samme igen.

Solisten er et følelsesladet og medrivende drama om musikkens forløsende magt. Journalisten Steve Lopez (Robert Downey Jr.) møder tilfældigt Nathaniel Anthony Ayers (Oscar®-vinder Jamie Foxx), der som barn var et musikalsk vidunder, men som nu er hjemløs og spiller violin på gaderne i Los Angeles. Steve sætter sig for at hjælpe det musikalske geni med at få styr på sit liv, og der opstår et unikt venskab mellem dem - et venskab, der ændrer begges liv.

Lige fra åbningsbilledet, hvor Shirin ved højlys dag går ned af gaden med en strapon-dildo i hånden, helt til rulleteksterne begynder, er denne film morsom, upassende, men alligevel enormt oprigtig. Appropriate Behavior er en komedie om Shirin og hendes brud med kæresten Maxine. Mens hun kæmper for at få kontrol over sit liv, forsøger Shirin også at være en perfekt persisk datter, en politisk korrekt biseksuel og en hip ung Brooklynite.

i 'Kurt blir grusom' lever gaffeltruckføreren Kurt og hans familie et ganske almindeligt liv ude i forstæderne uden de store bekymringer. En dag flytter Dr. Petter ind ved siden af, og han har både en masse penge, et lækkert hus, en kæmpe bil og nogle meget, meget vigtige venner. Da selv Kurts egen familie begynder at omgås den nye nabo, beslutter Kurt sig for at blive lige så berømt og vigtig, så familien igen vil se op til ham. 'Kurt bliver grusom' er en animeret, norsk familie-film fra forfatteren bag 'Nord'.